Audiologopæderne Susanne Dalgaard Hansen (tv) og Ida Schiønning Edsen (th) møder ofte patienter med afasi på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Grindsted Sygehus. De har været med til sikre, at alle afdelingens medarbejdere på tværs af faggrupper er blevet introduceret til KomTil-metoden og det nye e-læringsmodul.
Hvordan støtter man bedst en patient, der har svært ved at forstå eller udtrykke sig efter en erhvervet hjerneskade?
Det spørgsmål er en del af hverdagen på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Grindsted Sygehus. Derfor har afdelingen gennem flere år arbejdet med KomTil, som er en danskudviklet metode til samtalestøtte, der især anvendes i mødet med personer med afasi.
Mere fleksibel introduktion til nye medarbejdere
Susanne Dalgaard Hansen er uddannet KomTil-træner og har i en årrække stået for at videreuddanne sin kollegaer i metoden gennem fysisk undervisning. Men det kan være en udfordring at finde tid og samle alle, når der løbende kommer nye medarbejdere, studerende og vikarer til.
Derfor vakte det interesse, da muligheden for at afprøve e-læringsmodulet opstod.
- Vi har i lang tid talt om, om der fandtes en nemmere måde at introducere nye medarbejdere til KomTil på. Vi bruger mange ressourcer på undervisning, og fordi der løbende kommer nye medarbejdere til, bliver det ved med at være et behov. Derfor var det oplagt for os at prøve et e-læringsmodul, som kunne give den første introduktion, siger Susanne Dalgaard Hansen.
Ifølge Susanne Dalgaard Hansen er en af de største gevinster, at medarbejderne allerede har et fælles vidensgrundlag, når de møder den øvrige undervisning og sparring på afdelingen:
- Når medarbejderne har været igennem e-læringen, har de allerede fået et basisniveau af viden om både afasi, samtalestøtte og KomTil. Det betyder, at vi ikke skal starte helt fra bunden, når vi efterfølgende arbejder videre med det på afdelingen.
Passer ind i en travl hverdag
En anden fordel er fleksibiliteten.
I stedet for at skulle afsætte hele eller halve dage til undervisning kan medarbejderne gennemføre e-læringen, når det passer ind i arbejdsdagen.
- Det, jeg rigtig godt kan lide ved e-læringsmodulet, er, at man kan tage det, når det passer ind i en travl hverdag, og at man kan vende tilbage til det senere. Det gør det meget mere fleksibelt end at skulle samle alle til undervisning på samme tidspunkt.
Modulet er bygget op i mindre dele, hvilket gjorde det lettere for medarbejderne at komme igennem undervisningen.
Samtidig giver det mulighed for at genbesøge indholdet senere, hvis man har brug for at få genopfrisket viden eller konkrete redskaber.
Samme forståelse på tværs af faggrupper
På afdelingen er det ikke kun logopæder, der har brug for viden om samtalestøtte.
Patienterne møder hver dag læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykologer og mange andre faggrupper. Derfor ser Susanne Dalgaard Hansen en stor værdi i, at alle medarbejdere får den samme grundlæggende introduktion:
- Noget af det stærkeste er egentlig, at alle faggrupper får den samme introduktion og den samme grundlæggende viden. Samtalestøtte er ikke kun vigtigt for logopæderne. Det er noget, som alle medarbejdere omkring patienten har brug for i deres daglige arbejde.
Hun oplever, at arbejdet med KomTil gennem årene i stigende grad er blevet et fælles ansvar på tværs af faggrupper:
- Det er blevet en samlet forståelse af, at kommunikation er noget, vi alle har ansvar for. KomTil er ikke et logopædisk værktøj, der kun tilhører én faggruppe. Det er et redskab, vi alle bruger for at skabe den bedst mulige kontakt og dialog med patienterne.
Kommunikation er afgørende for rehabiliteringen
For Susanne Dalgaard Hansen handler arbejdet med samtalestøtte om meget mere end kommunikation alene.
Det handler også om kvaliteten af rehabiliteringen og patienternes mulighed for at være aktive deltagere i deres eget forløb.
- Kommunikationen er et helt afgørende fundament for rehabiliteringen. Hvis patienten ikke forstår den information, vi giver, eller ikke får mulighed for at udtrykke egne ønsker og behov, bliver det svært at skabe et rehabiliteringsforløb af høj kvalitet, siger Susanne Dalgaard Hansen.
Hun understreger, at patienter med afasi skal have de samme muligheder for involvering som andre patienter:
- Patienter med afasi skal have mulighed for at blive inddraget på lige fod med andre patienter. De skal kunne forstå information om deres behandling og have mulighed for at deltage i beslutninger om deres eget forløb. Her er samtalestøtte et helt afgørende redskab.
E-læring kan ikke stå alene
Selvom erfaringerne med e-læringsmodulet er gode, ser Susanne Dalgaard Hansen det ikke som en erstatning for fysisk undervisning.
Tværtimod vurderer hun, at den største styrke ligger i kombinationen af digital læring og praktisk træning:
- E-læringen giver et rigtig godt fundament og en fælles forståelse, men KomTil er også noget, man skal øve sig på i praksis. Derfor ser jeg det som et stærkt supplement til den fysiske undervisning, hvor vi kan arbejde med konkrete situationer, refleksion og sparring.
For Susanne Dalgaard Hansen er det netop her, potentialet ligger: At gøre det lettere for flere medarbejdere at få adgang til den grundlæggende viden om samtalestøtte og samtidig styrke kvaliteten i mødet med patienter med afasi:
- Hvis vi kan gøre det nemmere for medarbejderne at få den nødvendige viden, så bliver det også lettere at omsætte den i praksis. Det kommer i sidste ende patienterne til gavn.
FAKTA
- Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Grindsted Sygehus har i et par år arbejdet med KomTil-metoden på tværs af faggrupper.
- Audiologopæd Susanne Dalgaard Hansen er uddannet KomTil-træner og har stået for at undervise sine kollegaer i metoden gennem fysisk undervising.
- Afdelingen har afprøvet e-læringen i klinisk praksis i en periode på et halvt år.
- Erfaringerne fra afdelingen er, at e-læringen fungerer som et godt suplement til den fysiske undervisning, da den er mere fleksibel i hverdagen.
- Hvert år i februar måned har afdelingen et særligt fokus på samtalestøtte, og man overvejer derfor at afholde den fysiske undervising som en del af dette fokus fremover, så der er mulighed for eksempelvis rollespil, og så supplere med e-læringen resten af året.
Af Maria Stove, Videnscenter for Neurorehabilitering