Kommentar til Sundhedsstrukturkommissionens rapport
Af programleder Karin Spangsberg og videnscenterchef Anne Norup, Videnscenter for Neurorehabilitering
Patienter og borgere, der bliver ramt af en skade på hjerne eller rygmarv har ofte behov for rehabilitering efter udskrivelse - og en del forløb er både langvarige og komplicerede.
Det indebærer mange skift mellem sektorer og mange involverede faggrupper, hvilket er med til at øge kompleksiteten i patientforløbene.
Det er derfor nogle rigtig gode takter, vi ser i Sundhedsstrukturkommissionens rapport med tværgående anbefalinger til en ny sundhedsstruktur.
Uanset valg af forvaltningsmodel ser anbefalingerne ud til at kunne bidrage positivt til større sammenhæng og kvalitet i patientforløbet for personer med erhvervet hjerne- eller rygmarvsskade.
Sammenhæng og kvalitet på tværs af sektorer
I dag ser vi overgange, hvor viden om patienten går tabt.
Ved hver overgang oplever patienten og de pårørende at begynde på ny – med nye fagprofessionelle og at skulle gentage den samme ’historie’ igen og igen.
Dette er særligt sårbart for personer med en erhvervet hjerneskade, da de kan have kognitive og/eller kommunikative vanskeligheder som følge af skaden. Det kan derfor være vanskeligt at overlevere informationer, og det kan øge kompleksiteten i et i forvejen kompliceret forløb.
Som patient eller borger skal man have lige muligheder for vurdering, behandling, genoptræning og rehabilitering ved de rette faglige kompetencer - uanset hvor man bor i landet.
Mindre grupper som for eksempel børn og unge med erhvervet hjerneskade og personer med rygmarvsskade, som udgør en lille volumen i statistikkerne, kan risikere ’at falde mellem to stole’.
Viden om disse grupper er især samlet på hospitalerne og ikke i den primære sektor.
Personer med behov for en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau udgør få forløb (cirka 500 forløb om året, ifølge Sundhedsstrukturkommissionen), men det er komplicerede og ofte langvarige forløb, hvor der er brug for grundig vurdering ved de rette faglige kompetencer for at sikre et godt grundlag for rehabiliteringen.
Et behov, der kan være svært at realisere, som sundhedsvæsenet er organiseret i dag. Dette kalder på bedre koordinering og samarbejde på tværs.
Det er glædeligt, at kommissionen fremhæver, at kvalitetsstandarder og krav til samarbejdet i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer skal indtænkes i den nye organisering.
Bedre adgang til data på tværs
Som kommissionen påpeger i rapporten, er det vigtigt at sikre en organisering, der kan understøtte adgang til data på tværs.
Videnscenter for Neurorehabilitering har i de senere år trukket data for udviklingen i antal genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau.
Vi kan se, at der er udsving i, hvor mange genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau, kommunerne modtager. Desuden er det inden for en lang række parametre svært at skaffe fyldestgørende data.
Lige nu kan vi ikke følge patientens forløb på tværs af sektorer. Det vil sige, at vi aktuelt ikke kender det endelige udfald efter lang rehabilitering på tværs af sektorer, fordi det ikke er muligt at trække data efter udskrivelse.
For at kunne vurdere indsatserne, er vi derfor nødt til at sikre, at der organisatorisk er sammenhæng i patientforløbet og adgang til data på tværs af sektorer.
Vi stiller os meget gerne til rådighed for sparring om, hvordan data inden for dette felt kan optimeres til gavn for patienter og borgere.
Implementering i klinisk praksis
Det er også særdeles positivt, at implementering er fremhævet som en tværgående anbefaling.
Vi ser alt for ofte et glimrende forarbejde og brugbare anbefalinger, som ikke når helt ud, hvor de for alvor kan gøre en forskel for personer, som lever med en skade på hjerne eller rygmarv.
Det bør være et vigtigt opmærksomhedspunkt at sikre, at alle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, bør følges op af en plan for implementering i klinisk praksis.
I Videnscenter for Neurorehabilitering glæder vi os til at følge det videre arbejde.
Væsentlige udfordringer i sundhedsvæsenet
Sundhedsstrukturkommissionen har identificeret tre væsentlige udfordringer i sundhedsvæsenet:
- Usammenhængende patientforløb
- Ubalancen mellem det primære og det sekundære sundhedsvæsen
- Geografisk og social ulighed i sundhed.
Alle tre væsentlige udfordringer, der i høj grad gør sig gældende på hjerneskade- og rygmarvsskadeområdet.
Kilde: Sundhedsstrukturkommissionens rapport, juni 2024
Kontakt
Anne Norup
Videnscenterchef
Neuropsykolog, ph.d., lektor og specialist i klinisk neuropsykologi
Email:
anne.norup@regionh.dkTelefon: 24 85 33 96