Foto: Screenshot fra DR TVA 21.00, tirsdag den 6. maj

Tusindvis af danskere får et stroke og mister sproget, men de har begrænset ret til hjælp. Det var budskabet, da ​DR - Danmarks Radio dækkede Strokedagen den 6. maj 2025.

Får du en blodprop i hjernen og ender med at blive lam i benet, er der mulighed for at modtage livslang fysisk træning. Men mister du evnen til at tale, er situationen helt anderledes. Her er forløbene med genoptræning tidsbegrænsede, og der skal hele tiden påvises en tydelig fremgang.

De to konsekvenser af en erhvervet hjerneskade går nemlig under to forskellige lovgivninger, som giver vidt forskellige muligheder for behandling. 

Ulighed i sundhed

Det møder kritik af ALF - Audiologopædisk Forening, Hjerneskadeforeningen og Hjernesagen, som har stillet et borgerforslag om en national handlingsplan​ på området.

- Får du en skade på hjernen og har nogle synlige handicap, så har du ret til en genoptræningsplan og kan inden for syv dage starte med genoptræning. Men rammes du af afasi, er der ikke samme rettigheder. Det er ikke lighed i sundhed, sagde Hjernesagens direktør, Anne Hertz, til DR - Danmarks Radio.

Lektor i audiologopædi Jytte Isaksen fra SDU og Videnscenter for Neurorehabilitering påpegede i indslagene på DR, at hun mener, det er utidssvarende, og at lovgivningen bør ændres, så personer med f.eks. afasi får mulighed for at få den rehabilitering, de har behov for. 

- Konsekvenserne ved talebesvær og manglende rehabilitering er alvorlige. Folk isolerer sig, bliver ensomme, får depressioner og angst. Vi ser også mange, der ikke bliver hjulpet i nærheden af at kunne varetage et job igen, sagde Jytte Isaksen til DR.

​Alvoren blev understreget af Yago Bundgaard, der har afasi efter en blodprop i hjernen. Til DR Radioavisen, P4 og TVA tirsdag den 6. maj 2025 fortalte han:

- Jeg forstår ikke, at der gøres forskel på at være lam og at miste sproget. Jeg var i gang med min rehabilitering, men så stoppede det. Hvis du bliver lam i armen, har man ret til træning livet ud. Men jeg er lam i mit sprog, og jeg har ikke samme ret..

Desuden blev sagen ydeligere perspektiveret i Aftenshowet samme aften, hvor Anders Langballe, der er ambassadør for Hjernesagen, Kenneth Bremer, der har afasi, og professor og overlæge Christina Kruuse fra Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader på Rigshospitalet medvirkede. 

Minister vil kigge på lovgivningen

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) erkender, at det ikke umiddelbart giver mening, at borgere, der bliver ramt af en blodprop i hjernen eller hjerneblødning og mister taleevnen ikke har samme ret til genoptræning og rehabilitering som borgere, der f.eks. bliver lamme i arme eller ben. 

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg faktisk lidt uforstående over for, at lovgivningen er, som den er nu. Derfor vil jeg nu også gå i gang med at kigge på, om der er noget, vi skal have ændret, siger Mattias Tesfaye til DR.

Af Maria Stove, Videnscenter for Neurorehabilitering

Denne artikel har været bragt i nyhedsbrev fra Videnscenter for Neurorehabilitering, maj 2025
Læs hele nyhedsbrevet (åbner på ny side)​