Foto: Jens Otto Skovgaard Jeppesen, formand for Hjernerådet
Danmark mangler en hjerneplan, der kan sætte retning på en samlet indsats for behandling af hjernens sygdomme, og som både dækker neurologiske og psykiatriske sygdomme, mener den nyetablerede paraplyorganisation, Hjernerådet.
- Vi ved, at hver femte dansker får en hjernesygdom i løbet sit liv. Der er en høj risiko for langtidsfølger, både fysisk og psykisk, og en øget dødelighed. Det har store konsekvenser for både den enkelte, de pårørende og for samfundet, siger Hjernerådets formand, Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.
Hjernerådet er især inspireret af Norges tilgang til hjernesundhed og erfaringer, hvor man siden 2018 har haft en samlet hjerneplan på finansloven.
- Norge har i flere år haft en national hjernehelsestrategi, som både dækker neurologiske og psykiatriske sygdomme. Målet er, at vi skal skabe en lignende, langsigtet strategi i Danmark, siger formanden for Hjernerådet i Danmark, fortæller Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.
Hjernesygdomme er dyre for samfundet
Ifølge de seneste offentliggjorte tal koster hjernesygdomme det danske sundhedsvæsen 39 mia. kr. årligt i direkte omkostninger. Det viser en kortlægning i perioden 1995-2015, som Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital står bag. Når man medregner for eksempel tabt arbejdsfortjeneste og andre afledte omkostninger, kan beløbet stige til over 100 mia. kr. årligt.
De omkostninger skal reduceres, mener Hjernerådet, og ifølge formanden er det helt centralt at få skabt større sammenhæng i patientforløbene.
- Der er i de senere år gjort fremskridt i den akutte indsats og behandling, men det halter stadig med den øvrige behandling, patienternes forløb, langsigtet rehabilitering og opfølgning på tværs af sektorer, siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen og påpeger, at det ikke kan ske uden mere viden om sundhedstilstanden for de forskellige typer af hjernesygdomme.
Mangel på nationale data er en udfordring
- En af de største udfordringer for en koordineret indsats er, at der mangler omfattende nationale data, dokumentation for sygdommenes omfang og udvikling samt viden om, hvilke indsatser der virker og ikke virker. Det er vigtigt, at vi kan måle effekten af indsatserne på hjerneområdet, så vi kontinuerligt kan forbedre behandlingsmetoderne, siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.
Hjernerådet vil som et af sine første tiltag afdække status for de 25 mest hyppige typer af hjernesygdomme. Her vil rådet blandt andet se på relationen mellem dem, og om der er en indbyrdes sammenhæng mellem dem. En afdækning, som rådet forventer at kunne præsentere inden sommeren 2025.
- Vi kan ikke flytte ret meget, hvis vi ikke har viden på tværs at bygge videre på. Derfor er en afdækning af de hyppigste hjernesygdomme første skridt i retning af et overblik på området, som kan give os den status, der kan bidrage til en samlet hjerneplan i Danmark, siger Jens-Otto Skovgaard Jeppesen.
Hyppigt, alvorligt, komplekst og dyrt
Hospitalskrævende hjernesygdomme er hyppige, alvorlige, komplekse og omkostningstunge for samfundet:
- Knap hver femte dansker har været på hospital med en hjernesygdom
- Dødeligheden er fem gange højere for personer med hospitalskrævende hjernesygdom sammenlignet med personer af samme køn og alder
- Personer med hospitalskrævende hjernesygdom har ofte andre sygdomme
- Samfundsomkostningerne for personer med hospitalskrævende hjernesygdom er høje - 39 mia. kr. i direkte meromkostninger og 83 mia. kr. i indirekte meromkostninger, svarende til seks pct. af det samlede bruttonationalprodukt.
Hjernerådet i Danmark
I 2022 udgav Verdenssundhedsorganisationen WHO en handlingsplan med anbefalinger til, hvordan sygdomme i hjerne- og nervesystemet kan forebygges og behandles.
Hjernerådet i Danmark vil have en samlet, national hjerneplan, som skal sikre bedre udredning, behandling, forskning og forebyggelse af hjernesygdomme.
Inspirationen til Hjernerådet er hentet fra det norske Hjernerådet, som har været medvirkende til, at der i Norge er blevet udarbejdet en national hjerneplan på finansloven. Hjernerådet er desuden inspireret af lande som Schweitz, Tyskland og Finland, som har flere indsatser på området.
Inspiration fra Norge: Nasjonal hjernehelsestrategi
I 2017 lancerede den norske regering landets første nationale hjerneplan: ’Nasjonal hjernehelsestrategi (2018–2024)’. En ny, opdateret seksårig hjerne-plan er undervejs.
Af Maria Stove, Videnscenter for Neurorehabilitering