Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​

Studie: Resiliensskala velegnet til klinisk praksis

​Et nyt dansk studie viser, at Resilience Scale for Adults (RSA) generelt er et pålideligt redskab til at vurdere resiliens hos personer med erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade og deres familiemedlemmer.​

En erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade kan have betydelig indvirkning på personen med skaden og deres familiemedlemmer.

I et nyt studie har Videnscenter for Neurorehabilitering undersøgt, hvor godt den danske version af Resilience Scale for Adults (RSA) fungerer for personer med erhvervet hjerneskade, rygmarvsskade og deres familiemedlemmer.

Skalaen blev testet for sin pålidelighed og nøjagtighed i målingen af resiliens.

Et solidt og pålideligt redskab

Studiet viser, at Resilience Scale for Adults generelt er et solidt redskab til at vurdere resiliens hos personer med erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade samt deres pårørende.

Skalaen demonstrerer god samlet pålidelighed, men delskalaen: Structured style lever ikke op til forventet målekvalitet og bør tolkes med forsigtighed.

Resultaterne understøtter, at den danske version af skalaen kan benyttes i klinisk praksis – med opmærksomhed på begrænsningen i den nævnte delskala.

Fem dimensioner af resiliens

Det er desuden værd at bemærke, at analysen identificerer fem centrale dimensioner som hver især bidrager til forståelsen af resiliens:

  • Samhørighed i familien
  • Sociale ressourcer
  • Sociale kompetencer
  • Mål og håb for fremtiden
  • Hvordan man ser sig selv og sine styrker

Studiet peger på, at disse dimensioner bør vurderes separat i både klinisk praksis og forskning for at give et mere præcist billede af støttebehov og sårbarhed.

Studiet peger samtidig på en tydelig sammenhæng mellem høj resiliens og færre symptomer på angst og depression.

Hvad er resiliens?

Resiliens defineres som en persons modstandsdygtighed og evne til at tilpasse sig efter udfordringer, stress eller traumer.


Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift: Journal of Rehabilitation Medicine (JRM)

Læs artiklen på medicaljournalssweden.se​ (åbner på ny side)

Forfatterne bag:
Karoline Yde Andersen, Anne Norup, Mia Moth Wolffbrandt, Fin Biering-Sørensen, Juan Carlos Arango-Lasprilla, Pernille Langer Søndergaard og Frederik Have Dornonville de la Cour.


Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden