Rundvising i Bodil Eskesen Centret på Rigshospitalet, Glostrup, Foto: Maria Stove
Som studerende på Master i neurorehabilitering sidder man ikke blot på skolebænken og terper teori.
En vigtig del af undervisning er at komme ud i forskellige kliniske miljøer og skærpe den faglige refleksion i praksis. Derfor deltager de studerende som en del af deres masteruddannelse blandt andet i udlagt klinisk undervisning.
Her får de indsigt i, hvordan teoretiske perspektiver og forskningsbaseret viden bliver omsat i den tværfaglige virkelighed i neurorehabiliteringen, hvor blandt andet fysioterapeuter, ergoterapeuter, logopæder, sygeplejersker og læger samarbejder om komplekse patientforløb.
- Formålet er at styrke koblingen mellem viden, teori og praksis og give de studerende mulighed for at observere, analysere og reflektere over neurorehabiliteringsarbejdet i autentiske miljøer, forklarer studieleder Rasmus Frisk.
- Når vi arbejder med neurorehabilitering, kan viden, teori og praksis ikke skilles ad. Den udlagte kliniske undervisning er dér, hvor den forskningsbaserede viden bliver mødt af virkelighedens komplekse rehabiliteringsforløb – og hvor de studerende får mulighed for at se, hvordan viden og teori faktisk omsættes til handling, siger Rasmus Frisk.
Forskningsbaseret viden møder virkeligheden
I november 2025 har de studerende været på besøg i både kommunale rehabiliteringsenheder og i højt specialiserede rehabiliteringsafsnit i hospitalsregi.
Blandt andet besøgte de studerende fredag den 7. november Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader på Rigshospitalet, hvor de fik indblik i afdelingens arbejde, blev vist rundt i Bodil Eskesen Centret i Glostrup og hørte ph.d.-studerende Yasemin Ronahi Kücük fortælle om forskningsprojektet INSPIRE.
Ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Charlotte Rath, fremhæver værdien for både afdelingen og de studerende:
- Vi vil gerne være med til at løfte neurorehabiliteringsområdet på tværs af sektorer. Masteren er et oplagt sted at arbejde på en fælles forståelsesramme, og det er altid interessant at tale med vores kollegaer fra andre dele af neurorehabiliteringsforløbet. Det giver os på hospitalerne en større indsigt i det videre forløb, så vi kan støtte op om, at praksis har sammenhæng med det, der kommer efter udskrivelse.
Charlotte Rath tilføjer:
- Vi har gjort os umage for at vise, hvilken type af patienter, der ligger hos os, og hvordan vi samarbejder tværprofessionelt fra det teoretiske plan og helt ud i praksis.
Case-arbejde med udgangspunkt i RTSS-metoden
Som opfølgning skal de studerende med udgangspunkt i en patientcase fra den udlagte kliniske undervisning identificere, analysere og evaluere rehabiliteringsindsatsen i den konkrete case ud fra RTSS-metoden (Rehabilitation Treatment Specification System).
Her skal de blandt andet identificere indsatsens mål, de aktive ingredienser, og hvordan virkningsmekanismerne kan underbygges af viden om neurobiologi og -plasticitet.
- Ved at arbejde med en konkret patientcase bliver refleksionen forankret i virkeligheden. Det tvinger de studerende til at tænke både klinisk og analytisk: Hvad gør vi, hvorfor gør vi det, og hvordan ved vi, at det virker? Det er kernen i at udvikle en forskningsbaseret praksis, forklarer Rasmus Frisk.
Charlotte Rath påpeger, at det giver de studerende vigtig indsigt:
- Vi tror på, at man får en bedre forståelse for, hvordan den teoretiske viden kan anvendes i patientforløbene, når man kommer ud i klinikken og ser konkrete eksempler. De studerende vil også opleve, hvor vanskeligt det er at omsætte teori til praksis, og hvor vigtigt det er at arbejde med det kontinuerligt.
Et afsæt for fremtidens praksis
Den udlagte kliniske undervisning handler ifølge Rasmus Frisk ikke kun om at observere praksis, men om at kvalificere den faglige refleksion, så den kan omsættes til udvikling i deltagernes egen professionelle kontekst.
- Det, de oplever i den udlagte kliniske undervisning, er ikke et isoleret kursusforløb – det er et afsæt. Intentionen er, at de studerende tager erfaringerne med sig tilbage i deres egen praksis og bruger dem til at se nye sammenhænge, stille skarpere spørgsmål og udvikle mere målrettede rehabiliteringsindsatser forankret i forskningsbaseret viden, siger Rasmus Frisk.
De masterstuderende har i efteråret 2025 været i udlagt klinisk undervisning her:
- Neurorehabilitering – Kbh, Københavns Kommune
- Neurocentret, Aarhus Kommune
- Regionshospitalet Hammel Neurocenter
- Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Rigshospitalet.
Vil du også videreuddanne dig med en master inden for neurorehabilitering?
Tilmeldingen er åben til næste hold på den toårige masteruddannelse med studiestart i efteråret 2026.Master i Neurorehabilitering er målrettet fagprofessionelle som f.eks. fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, psykologer og læger, der arbejder med neurorehabilitering.
Undervisningen varetages af professorer og lektorer fra Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, Videnscenter for Neurorehabilitering og andre nationale og internationale gæsteforelæsere, der alle er specialister i de relevante specialer inden for neurorehabilitering.
Masteruddannelsen udbydes som en deltidsuddannelse med anbefalet gennemførelse på to år, så du kan studere ved siden af et fuldtidsarbejde.
Ansøgningsfristen er 1. maj 2026.Du kan læse mere om uddannelsen på neurorehab.ku.dk (åbner på ny side)
Af Maria Stove, Videnscenter for Neurorehabilitering