
På webinaret præsenteres data i forhold til udvikling i antallet af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau på hjerneskadeområdet.
Data er trukket fra MedCom Statistik i perioden 2018 - 2022 på nationalt niveau samt fordelt på de fem regioner.
På webinaret vil der være mulighed for at stille spørgsmål til datatrækket og drøfte udviklingen i antal genoptræningsplaner.
På webinaret får du som deltager:
- Viden om specialiseringsniveauet ”rehabilitering på specialiseret niveau” jf. lovgivningen og Sundhedsstyrelsens anbefalinger
- Viden om antal genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau på hjerneskadeområdet
Målgruppe:
Webinaret henvender sig til ledere, kvalitets- og udviklingspersonale samt fagprofessionelle i både regionalt og kommunalt regi, som ønsker viden om udvikling i antal genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau.
Spørgsmål som du ønsker taget op på webinaret:
Hvis du på forhånd har nogle konkrete spørgsmål til specialiseringsniveauet ”rehabilitering på specialiseret niveau”, er du velkommen til at sende en mail seneste den 2. marts 2023 til
vnr@regionh.dk, så vil spørgsmålet blive inddraget i oplægget.
Drøftelser på tværs:
Under webinaret kan man som deltager med fordel sidde sammen med andre kolleger, f.eks. en gruppe på tværs af kommuner eller fag. Det giver mulighed for at drøfte praksis, mens webinaret afholdes.
Praktisk info:
- Det er gratis at deltage i webinaret.
- Tilmeldingen lukker den 6. marts kl. 23.59.
- Webinaret vil foregå via Microsoft Teams. Du vil modtage et link 1-2 dage før webinaret. Vi anbefaler, at du logger på 10 minutter før start, for at sikre at alt fungerer optimalt.
- Webinaret vil ikke blive optaget og sendes derfor kun live den 9. marts 2023 kl. 13.30 - 15.00.
Tilmeldingen er lukket