Fagprofessionelle som arbejder med rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade og andre neurologiske sygdomme i regioner, kommuner, private organisationer og selvejende institutioner.
Om webinaret:
Træthed (fatigue) er en hyppig følge efter erhvervet hjerneskade og påvirker den ramtes funktionsevne, rehabiliteringsforløb og livskvalitet. Træthed kan vare ved længe efter skaden, i et komplekst samspil af medvirkende faktorer, og kan være svær at håndtere i neurorehabilitering.
Klinisk model til håndtering af træthed kan være et godt redskab til at styrke fagprofessionelles muligheder for at forstå, vurdere og håndtere træthed hos personer med erhvervet hjerneskade.
Modellen er en teoretisk ramme til at forstå træthed og de faktorer, der påvirker den, og den understøtter systematisk identifikation af aktiviteter og forhold, der udløser træthed hos den ramte.
På dette webinar præsenterer vi modellens opbygning og viser, hvordan den kan anvendes i praksis som et redskab til systematisk udredning og målrettet intervention.
Modellen kan understøtte et fælles sprog og en fælles forståelse for træthedsproblematikken, både i tværfaglige teams og i samarbejdet med den ramte og eventuelle pårørende. Det giver mulighed for at udarbejde individualiserede rehabiliteringsplaner og tiltag, der kan styrke den ramte i at håndtere træthed mere hensigtsmæssigt. Målet er at øge funktionsevne, livskvalitet og sikre, at den ramte får størst muligt udbytte af rehabiliteringsforløbet.
Tid og sted:
20. april 2026 kl. 13.00 - 14.30 på Microsoft Teams.
Praktisk:
Det er gratis at deltage i webinaret.
Webinaret vil ikke blive optaget, og deltagelse er derfor kun mulig den 20. april 2026.