Gå til hovedindhold

Kursusdag for PPR: Erhvervet hjerneskade hos børn og unge

​En kursusdag om erhvervet hjerneskade hos børn og unge, herunder grundlæggende viden om hjernens udvikling og plasticitet, særlig målrettet psykologer og andre fagprofessionelle i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)​.

Tidspunkt Ikon
Dato: 05-03-2025
Tid: 9:00 - 15:30
Sted

​Rigshospitalet, Glostrup

​​


Det anslås, at der hvert år er mellem 150 og over 300 børn i Danmark, der får en erhvervet hjerneskade. Hjerneskaden påvirker mange aspekter af livet. 

Det kan være motoriske, mentale og adfærdsmæssige følger, syns- og talevanskeligheder, personlighedsforandringer, sanseforstyrrelser, træthed og hovedpine.

En af de største udfordringer, efter at et barn får en erhvervet hjerneskade, er, at følgevirkningerne ofte ikke bliver opdaget i tide. Og at der ikke er tilstrækkelig fokus på langtidsfølgerne, som gradvist kan udvikle sig i takt med, at barnet bliver ældre.

Fordi børnehjerner opfører sig anderledes end voksenhjerner, kræver det en særlig viden om udvikling, plasticitet og specifikke erhvervede hjerneskader at vurdere den enkelte og tilrettelægge indsatser, der giver barnet den bedste forudsætning for at udvikle sig godt efter skaden.

Om indholdet af kursusdagen

Kurset vil give dig en grundlæggende viden om erhvervet hjerneskade, relevante problemstillinger og de neuropsykologiske konsekvenser for børn og unge.

Der vil også blive lagt vægt på hjernens plasticitet og den erhvervede hjerneskades betydning og prognose.

Formålet er at give dig en basisviden, som gør, at du vil kunne vurdere, om der er behov for videre udredning af barnet/den unge.

Bemærk, at der ikke er fokus på interventionsmuligheder.

Underviser

Lone Fjeldborg, børneneuropsykolog og specialist i klinisk børneneuropsykologi
Hjerneskadecenter Virum​

Dit udbytte 

På kurset tilegner du dig viden om erhvervet hjerneskade hos børn og unge, herunder grundlæggende viden om hjernens udvikling og plasticitet:

  • Viden om erhvervet hjerneskade (hovedtraume, apopleksi, tumor)
  • Basal forståelse af hjernens udvikling og funktion
  • Forståelse af hjernens plasticitet og påvirkelighed i barndommen

​Målgruppe

Kursusdagen henvender sig primært til dig, der er psykolog i PPR, og har interesse for børneneuropsykologi – og af og til møder børn med erhvervet hjerneskade. 

Sekundært henvender kursusdagen sig til andre fagprofessionelle, som er tilknyttet PPR, og af og til møder børn med erhvervet hjerneskade.

Øvrige informationer

Tilmelding og program via Conference Manager

Du vil modtage et bevis for din deltagelse efter kurset.

Arrangører: Hjerneskadecenter Virum & Videnscenter for Neurorehabilitering


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden