​
Nogle patienter med rygmarvsskader får i dag medicinen Klorzoxazon mod muskelspændinger – selvom effekten er usikker og bivirkningerne kan være betydelige. Derfor er Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader nu gået i gang med at udfase behandlingen som en del af en større indsats for at reducere unødvendig behandling og medicin.

Initiativet udspringer af en ny intern "Vælg klogt"-indsats, som cheflæge Mette Lindelof har sat i gang i lægegruppen.

– I afdelingen har vi fokus på at få blik for de ting, som vi ikke længere skal gøre – for at kunne prioritere det, der er vigtigt for patienterne, siger hun.

Fire hold arbejder nu med hvert deres afviklingsprojekt. Fælles for dem er, at de tager fat på behandlinger eller procedurer, som længe har været diskuteret, men som aldrig for alvor er blevet ændret i praksis.

Ifølge Mette Lindelof handler udfordringen ikke kun om at identificere unødvendig behandling – men om at få ændringerne til at leve i hverdagen.

– Det er ikke bare gjort ved at sende en mail rundt om, at vi stopper med noget, vi altid har gjort. Derfor har jeg stillet ét krav: Det skal være en involverende proces, siger hun.

Hun understreger samtidig, at indsatsen også skal være med til at skabe større bevidsthed i lægegruppen om, hvor kompleks afvikling i praksis er.

– Det er ikke nok at finde på noget, der bør afvikles. Der ligger et vigtigt ledelsesarbejde i hver eneste proces for at kvalificere beslutningerne, få folk med og lykkes med forandringerne i praksis, siger Mette Lindelof.

Vil reducere medicin uden dokumenteret effekt
Et af de første projekter handler om Klorzoxazon, som blandt andet bruges mod muskelspændinger. Her har overlæge Rikke Ratzer sammen med kolleger undersøgt brugen blandt afdelingens patienter.

– Vi har erfaring med, at behandlingen egentlig ikke virker særlig godt, mens den til gengæld giver en del bivirkninger. Mange patienter bliver meget sløve af medicinen, hvilket også er derfor, at trafikfarlighedstrekanten er at finde på indpakningen, fortæller hun.

Klorzoxazon står også på Lægemiddelstyrelsens seponeringsliste, blandt andet fordi effekten vurderes som tvivlsom, og fordi præparatet kan give bivirkninger som træthed og påvirket reaktionsevne.

– Lægemiddelstyrelsen har anbefalet, at man stopper med at bruge præparatet, og derfor mener vi også, at anbefalingen er relevant i hele landet – ikke kun hos os, siger Rikke Ratzer.

I afdelingen møder man især præparatet hos patienter, der kommer fra rygkirurgiske forløb eller fra behandling mod f.eks. muskelspændinger hos praktiserende læger.

Når patienter indlægges i afdelingen, tager lægerne derfor en dialog med dem om, hvorvidt medicinen fortsat giver mening.

– Vi forsøger at give folk så lidt medicin som muligt, så de kun får det, der er nødvendigt, og så de får færrest mulige bivirkninger, siger Rikke Ratzer og fortsætter:

– Man skal altid tage en konkret snak med sin egen læge om sin behandling, så man får den rette rådgivning og ikke bare stopper fra den ene dag til den anden, siger hun.

Afvikling kræver samarbejde
Projektet begyndte med et ønske om helt at afskaffe brugen af Klorzoxazon, men med den involverende proces for øje blev rygkirurger og en farmaceut undervejs involveret i processen.

På et fælles møde pegede rygkirurgerne blandt andet på, at præparatet i nogle tilfælde kan give mening kortvarigt efter operationer i nakke og øvre ryg, hvor muskler og væv bliver belastet.

Det førte til en fælles løsning: Medicinen kan fortsat anvendes i dagene efter en operation i nakke og øvre ryg, men der skal være en tydelig slutdato, så behandlingen ikke fortsætter unødvendigt.

– Det giver god mening, at man bruger det de første dage efter operation. Men vi vil gerne undgå, at patienter fortsætter med medicinen i årevis, hvis den ikke længere er nødvendig, siger Rikke.

Arbejdet med at indføre automatiske slutdatoer i Sundhedsplatformen er nu sat i gang.

Patienterne tager godt imod ændringen
Ifølge Rikke Ratzer​ har patienterne generelt været positive over for at stoppe behandlingen.

– Patienterne er trygge ved, at vi følger dem tæt, mens de er indlagt. Og vi taler altid med dem om, hvad vi gør i stedet, hvis de fortsat har gener, siger hun.

For mange handler løsningen ikke nødvendigvis om ny medicin, men om andre behandlingsformer som fysioterapi, ændrede arbejdsstillinger eller hjælp til forflytninger og brug af hjælpemidler.

– Muskelspændinger kan ofte skyldes måden, man bruger kroppen på efter en skade. Derfor er behandling ikke altid noget, der skal løses med en pille, siger hun.

Konkurrence skal skabe reel forandring
Den nye "Vælg klogt"-indsats er inspireret af debatten om overbehandling i sundhedsvæsenet – blandt andet artiklen "4 ud af 10 sundhedsprofessionelle: Vi giver vores patienter unødvendige undersøgelser".

Men i afdelingen er ambitionen ikke kun at tale om problemet. Målet er at skabe konkrete ændringer, som holder i praksis.

Derfor har cheflægen gjort indsatsen til en intern konkurrence, hvor holdene både skal dokumentere resultater og vise, hvordan de har arbejdet involverende med forandringerne.

– De skal selv finde ud af, hvordan man afvikler på en ordentlig og medinddragende måde, så tingene kommer til at leve i virkeligheden, siger Mette Lindelof.