Forskningsprojekt: Hyppige mobiliseringer til forebyggelse af komplikationer
Lektor og overterapeut Christian Gunge Riberholt arbejder i projektet FOOBScan 2 ud fra en hypotese om, at hyppige mobiliseringer kan være med til at forebygge visse komplikationer som for eksempel lungebetændelse og kontrakturer. Projektet ønsker at undersøge betydning af timing, intensitet og varighed af mobilisering hos patienter med hjerneskader indlagt på neurointensive afdelinger. Aktivitetsmonitorer bliver i projektet brugt til at registrere bevægelse og positionering under indlæggelse på intensiv. Projektet stiler mod at inkludere cirka 200 patienter fra flere intensive afdelinger i Danmark.
Samarbejdspartnere
- Kirsten Møller, Overlæge, Professor, RH
- Troels Halfeld Nielsen, Overlæge, klinisk lektor, PhD, OUH
- Robbert-Jan Roderick van Hooff, ledende overlæge, MD, PhD, FESO
Støtte
Projektet får støtte fra Rådet for Offerfonden og den fælles forskningspulje mellem Odense Universitets Hospital og Rigshospitalet.
Kontakt
Kontakt lektor og overterapeut Christian Gunge Riberholt på christian.gunge.riberholt@regionh.dk for flere oplysninger om projektet, eller hvis du har yderligere spørgsmål.
Forskningsprojekt: Gennemførlighed af træningsprogram på traumatiske hjerneskadepatienter
Projektet, INSPIRE, er et randomiseret multicenter feasibility- og pilotforsøg, der undersøger et intensivt rejse-sætte-sig træningsprogram på patienter med traumatisk hjerneskade under rehabilitering. Formålet er at vurdere gennemførligheden med øget træningsintensitet, deltagerrekruttering og måling af funktionsevne.
Projektet forventes at være afsluttet i december 2026.
Samarbejdspartnere
- Copenhagen Trial Unit
- Regionshospitalet Hammel Neurocenter
- Alfred Health, Melbourne, Australien
Støtte
Projektet får støtte af Rådet for Offerfonden.
Kontakt
Kontakt læge og ph.d. studerende Yasemin Ronahi Kücük på yasemin.ronahi.kuecuek@regionh.dk for flere oplysninger om projektet, eller hvis du har yderligere spørgsmål.