Forskningsprojekt: Digital platform til forbedring af kommunikation mellem sundhedspersonale, patienter og pårørende
Om projektet
"Improving Integrated care Pathways for Patients with chronic diseases And their Relatives through a Digital solution" (forkortes til IPARD) er et offentligt og privat innovationssamarbejde, der har til formål at videreudvikle en nydesignet digital platform, skabt af den danske virksomhed Kintella Care. Kommunikationsplatformen er tiltænkt personer med hjerne- og rygmarvsskade, personer med parkinsonssygdom og deres pårørende.
Gennem co-design udvikler og tester forskningsgruppen den digitale løsning, der skal være med til at forbedre kommunikation mellem patienter, borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle samt øge self-management og reducere pårørendebyrden på tværs af sundhedssektoren. IPARD-projektet inkluderer to Ph.D-projekter.
Samarbejdspartnere i IPARD
- Hjernesagen
- Hjerneskadeforeningen
- Parkinsonsforeningen
- RYK
- Københavns Universitet
- DTU
- Kintella Care
Støtte
Projektet er støttet af Innovationsfonden og Carelink Foundation.
Kontakt
Kontakt fysioterapeut og seniorforsker Christian Gunge Riberholt på christian.gunge.riberholt@regionh.dk og sygeplejerske og seniorforsker Trine Hørmann Thomsen på trine.hoermann.thomsen@regionh.dk for flere oplysninger om projektet, eller hvis du har yderligere spørgsmål.
Forskningsprojekt: Intelligente indlægssåler til forbedring af balance og gangfunktion (afsluttet projekt)
Om projektet
Projektet "iGRASP: Intelligent gangrehabilitering med adaptive indlægssåler til personer med rygmarvsskade" ønsker at evaluere effekten af intelligente indlægssåler, udstyret med et vibrationssystem, til at forbedre sensorisk perception, balance, stående stabilitet og gangfunktion hos deltagere med rygmarvsskader (SCI). Indlægssålerne har integrerede IMU- og tryksensorer, som giver lette vibrationer unde fødderne, hvilket stimulerer haptisk feedback. Deltagerne i projektet vil blive bedt om at udføre gang- og balancesensoriske tests, mens de bærer indlægssålerne.
Samarbejdspartnere
- Emmie Cluzel, master student på DTU
- Anders Stockmarr, Senior researcher på DTU
Støtte
Projektet modtager støtte af Brain & Technology Clinical Academic Group
Kontakt
Kontakt sygeplejerske og seniorforsker Trine Hørmann Thomsen på trine.hoermann.thomsen@regionh.dk for flere oplysninger om projektet, eller hvis du har yderligere spørgsmål.