Ph.d. projekt: Tidlig træning i gangrobot efter svær hjerneskade
Om projektet
Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskade har siden 2012 anvendt gangrobot i den tidlige genoptræning. Fysioterapeut og Ph.d. studerende Vibeke Wagner skal i sit Ph.D-projekt dokumentere og undersøge sikkerhed og gennemførbarhed af robotassisteret gangtræning til patienter med svær hjerneskade under den tidlige hospitalsindlæggelse.
Robotassisteret gangtræning kan øge intensiteten i træningen og aflaste personalet i forhold til hårdt fysisk arbejde, men effekten for patienten og timing af træning er sparsomt undersøgt. Vibeke Wagners forskning undersøger, hvordan robotassisteret træning og aktivitetsmonitorering understøtter patientforløbet. Målet er at fremme funktion og selvstændighed hos patienterne. Desuden består projektet af et interviewstudie, der undersøger de pårørendes oplevelse af brugen af gangrobotten. Projektet forventes afsluttet i juli 2025.
Støtte
Projektet er støttet af Rådet for Offerfonden, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Grosserer AV Lykfeldt og hustrus legat, Carl og Ellen Hertz legat, Torben og Alice Frimodts fond og Københavns Universitet.
Kontakt
Kontakt Vibeke Wagner på vibeke.wagner@regionh.dk for yderligere oplysninger eller spørgsmål.
Forskningsprojekt: Genoptræning med gangrobot til patienter med blodprop i hjernen
Om projektet
Projektet handler om genoptræning for mennesker, der i det sene forløb efter en blodprop i hjernen, fortsat har svært ved at gå. De inkluderede deltagere er overgået til vedligeholdende fysioterapi og befinder sig mellem 6 og 24 måneder efter deres blodprop. Deltagerne modtager et træningsforløb på 6 måneder, og forskerne måler deres fremgang. Man vil enten skulle træne med eller uden en vægtaflastende gangrobot. Denne gangrobot løfter op i deltagerne, så det føles som om, at man fjerner noget af tyngdekraften. Det bliver dermed nemmere at bevæge sig, og så kan man måske træne mere og få flere gentagelser i træningen, før man er udmattet.
Projektet er et samarbejdsprojekt med Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital
Forskerne bag projektet undersøger også om træning selv lang tid efter blodproppen kan skabe forbedringer, og om denne træning giver bedre resultater, hvis man bruger en gangrobot.
Samarbejdspartnere
- Dansk Handicap Forbund (Sponsor)
- Anders Holsgaard-Larsen, Professor
- Jens Bojsen Møller, PhD, Lektor.
- Anders Stengaard Sørensen, PhD, Lektor.
- Kate Lykke Lambertsen, PhD, Professor.
- Helle Hvilsted Nielsen, Klinisk Professor
- Henrik Boye Jensen, PhD, Cheflæge, forskningslektor.
- Marion Buckwalter, PhD, Professor
Støtte
Projektet får primært støtte af A.P. Møller Fonden og er sekundært støttet af Hørslev Fonden, Aase og Ejnar Danielsens Fond, Syddansk Universitet, OUH og Rigshospitalets Fælles Forskningspulje
Kontakt
Kontakt Jon Skovgaard Jensen på jskovgaard@health.sdu.dk eller Christina Rostrup Kruuse på christina.kruuse@regionh.dk for yderligere oplysninger eller spørgsmål.