Undersøgelse for søvnapnø med WatchPAT, ofte stillede spørgsmål Denne FAQ hjælper dig igennem hele forløbet med WatchPAT, som er en hjemmeundersøgelse for søvnapnø. Sideindhold Før du modtager WatchPAT 1. Hvad er WatchPAT?WatchPAT er et lille ur med en fingersensor, der måler søvn og vejrtrækning for at undersøge for søvnapnø.Du får det med posten og bruger det én nat derhjemme.For at kunne bruge WatchPAT skal du:have en smartphonekunne downloade en appkunne følge simple instruktioner 2. Hvad hvis jeg ikke har eller ikke er fortrolig med smartphone?Så hjælper vi dig med en CRM (søvnregistrering i klinikken) i stedet.Du kan kontakte os:på telefon 3863 2505, mandag–fredag kl. 8–15i MinSPDu kan også bare afvente vores opkald på det aftalte tidspunkt. 3. Hvad gør jeg hvis jeg ikke taler danskVi kan gennemføre telefonsamtalen på engelsk.Vores skriftlige materiale er dog på dansk, så ved andre sprog vil vi normalt tilbyde CRM, hvor du kommer ind til os og eventuelt får tolkebistand. Når du har modtaget WatchPAT 4. Hvordan og hvor hurtigt modtager jeg udstyret?Vi sender WatchPAT mandag–fredag inden kl. 13.30.Det er typisk fremme næste hverdag.Hvis du ikke har modtaget det efter 4 hverdage, så kontakt os.Du kan også selv hente udstyret:Dansk Center for Søvnsygdomme, Rigshospitalet GlostrupOpgang 5, 5. sal, kl. 8–15Bemærk: Vi kan kun sende til din folkeregisteradresse.5. Hvorfor skal undersøgelsen laves samme eller næste nat?For at du kan komme hurtigst muligt videre i dit forløb, beder vi dig bruge udstyret samme nat eller senest natten efter modtagelse.6. Hvad hvis jeg skal på ferie?Hvis du ved, at du ikke kan bruge udstyret, fordi du skal på ferie, så kontakt os hurtigst muligt og få en ny tid på telefon 3863 2505, mandag–fredag kl. 8–15. Så undgår vi forsinkelse i svar og evt. behandling. Sådan bruger du WatchPAT (den nat du måler) Se den tilsendte video, før du pakker udstyret ud.Start app og WatchPAT lige inden sengetidHold telefon og WatchPAT tæt sammenBrug udstyret hele natten7. Hvorfor må jeg ikke have neglelak på?Nej – fingersensoren måler gennem neglen og neglelak kan forstyrre signalet og give unøjagtige målinger.8. Kan jeg tage fingersensoren af og på igen?Nej — sensoren skal sidde samme sted hele natten. Ellers kan målingen blive fejlbehæftet, og undersøgelsen skal eventuelt gentages.9. Hvad gør jeg, hvis der er problemer med apparatet?Prøv først:at tjekke om batteriet sidder korrektat sikre, at telefon og ur er tæt på hinandenHvis WatchPAT blinker eller viser fejl:skriv i MinSPeller ring 3863 2505 (man–fre 8–15)Fortæl gerne, om det blinker hurtigt eller langsomt, og om der er en eventuel fejlkode. Efter undersøgelsen (næste morgen) Når du står op:Afslut undersøgelsen i appenAccepter at sende dataData bliver sendt til os med det samme via en sikker forbindelse. Det tager normalt kun få minutter – lidt længere ved ustabilt netværk.Du kan derefter kassere WatchPAT, når du har modtaget svar på undersøgelsen.10. Hvordan kan I se resultater, når jeg har smidt WatchPAT ud?Alle data ligger allerede sikkert hos os, når du har afsluttet og sendt dem via appen.11. Er der persondata gemt i WatchPAT?Nej. Alt er registreret med en kode – ikke dit CPR-nummer. Når vi vurderer dine målinger 12. Hvornår og hvordan får jeg svar?Der kan gå op til 6 uger.Du får svar på én af følgende måder:Ingen behandlingskrævende søvnapnø: Du kan se svaret i MinSP, og din læge får også svar.Behandlingskrævende søvnapnø:Du får indkaldelse til samtale og evt. behandling (typisk CPAP) hos os. Af og til indkalder lægen til en uddybende samtale.13. Hvorfor må min tidligere ØNH-undersøgelse ikke altid bruges?Vi får patienter fra mange henvisere med forskelligt udstyr.Hvis vi er i tvivl om datakvaliteten, eller hvis tilstanden kan have ændret sig, foretager vi målingen selv – for at sikre den bedste vurdering.14. Hvorfor måles der kun én nat?Det er veldokumenteret, at én nat er nok til pålideligt at vurdere søvnapnø med WatchPAT. Alternative forløb og særlige situationer 15. Hvad hvis jeg er usikker på WatchPATSå er CRM i klinikken en god løsning.WatchPAT kan kun bruges én nat og kan ikke genbruges, så vi vælger den løsning, der passer bedst første gang.16. Hvad gør jeg, hvis jeg tidligere haft en apopleksiCirka halvdelen af alle patienter med apopleksi har også behandlingskrævende søvnapnø.Ved at behandle søvnapnøen kan vi nedsætte risikoen for en ny apopleksi. Derfor tilbyder vi udredning hos os.17. Hvad hvis jeg har CPAP og skal lave WatchPATHvis du skal have foretaget en WatchPAT-undersøgelse, mens du er i CPAP-behandling, påsættes udstyret som beskrevet. Du skal anvende dit CPAP-udstyr som normalt under undersøgelsen, hvis dette er aftalt med lægen eller sygeplejersken. Sidst opdateret: 23. marts 2026 Redaktør Webgruppen på Rigshospitalet For at kunne sende din besked, mangler du at give dit samtykke. Indtast en gyldig e-mail-adresse. Bemærk:Denne mail er ikke sikker. Din mail må derfor ikke indeholde personfølsomme oplysninger.Læs, hvordan du sender sikker digital post:https://www.rigshospitalet.dk/kontakt/Sider/e-mail.aspx Skriv din besked: Indtast din email (skal udfyldes): Hvis du ønsker at vedhæfte en eller flere filer, skal du først logge ind. Opret en profil eller log ind Jeg giver hermed samtykke til, at Region Hovedstaden behandler oplysningerne i min henvendelse. Læs vores persondatapolitik Der er ikke registreret en emailaddresse for brugeren/gruppen