Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​

Hvad er SUGRI?

​Hør ph.d. studerende Sara Nordentoft fortælle om  pårørendeprogrammet og forskningsprojektet SUGRI, samt om hvilke informationer du kan finde på hjemmesiden. 

Varighed: 1:20 minutter

Vi ved, at når en person bliver syg med en hjernetumor, så er det ofte dem, der står nærmest, der træder til. Pårørende kan hurtigt få et stort ansvar for den syge og for at hverdagen hænger sammen. Derfor har forskningsprojektet SUGRI fokus på de pårørende og på, hvordan vi bedst muligt kan støtte dem. 

SUGRI er et akronym for de engelske ord: SUpportive GRoup Intervention (støttende gruppe intervention). Projektet er nemlig centreret omkring gruppeelementet og den støtte pårørende kan opleve, ved at møde andre pårørende i en lignende situation.  

I SUGRI-projektet har vi samarbejdet med 10 personer, der selv er pårørende til en person med et glioblastom. Vi har inddraget deres erfaringer og udviklet pårørendeprogrammet sammen med dem, og på den måde forsøgt, at målrette pårørendes behov for støtte. 

Denne hjemmeside er en del af et tilbud til dig som pårørende og her kan du se en række videoer med fagpersoner og andre pårørende. Fagpersonerne fortæller om centrale emner under sygdoms- og behandlingsforløbet, samt muligheder for støtte. De pårørende deler deres fortællinger om at være pårørende til en person med et glioblastom. Her på hjemmesiden kan du også finde henvisninger til relevante foreninger, bøger, film og podcasts.​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden