Forundersøgelse
Hvis du er henvist til Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi med en sygdom i hjernen, vil du blive indkaldt til en forundersøgelse i Hjerne- og Nervekirurgi, klinik 8067 før en evt. indlæggelse.
Åbningstid
Mandag – fredag kl. 08:00 – 15:00
Møde og ventetid i klinikken
Når du skal møde i klinikken, skal du henvende dig i receptionen og medbringe det brev, du har fået tilsendt.
Der kan være nogen ventetid, men vi har et venterum, hvor der er drikkevarer. Vi gør vores bedste for at undgå og minimere en eventuel ventetid.
Forberedelse til operation i klinikken
Hvis du i forbindelse med din forundersøgelse bliver tilbudt operation, vil du blive forberedt til operation under samme besøg. Du skal påregne ca. 3-4 timer til dette forløb. Forløbet vil indebære nedenstående elementer. Rækkefølgen kan variere.
Speciallæge → sygeplejerske → reservelæge → narkoselæge → blodprøver
Information om operationen
En sygeplejerske vil informere dig om forløbet inden og efter operationen. Sygeplejerske og læge skriver i fællesskab en journal, og du får taget mål til støttestrømper som du skal have på under operationen. Derefter skal du tale med en narkoselæge og endeligt have taget blodprøver.
Når forløbet er færdigt, kan du efter aftale med sekretær eller sygeplejerske tage hjem.
Dit forløb i klinikken