Gå til hovedindhold

​​​​​

Neurobiologisk Forskningsenhed

​​Neurobiologisk Forskningsenhed udfører translationel neurovidenskabelig forskning i forebyggelse, diagnosticering og behandling af hjernesygdomme. ​

Vores mission på Neurobiologisk Forskningsenhed (NRU) på Rigshospitalet er at udføre translationel neurovidenskabelig forskning i forebyggelse, diagnosticering og behandling af hjernesygdomme. 

Vi undersøger de grundlæggende neurobiologiske mekanismer i den raske og syge hjerne, samt virkning af neurofarmakologisk intervention ved hjælp af neuropsykologiske testbatterier og adfærdsundersøgelser kombineret med MRI, PET, SPECT og EEG. 

NRU har internationalt anerkendt ekspertise inden for avanceret dataanalyse og statistiske modeller, og har opbygget verdens største database af billeddannende undersøgelser af det serotonerge system. Derudover benyttes dyreeksperimentelle og cellulære modeller i forskningen med henblik på at translatere ny viden fra laboratoriet til studier i mennesker.

NRU er et vigtigt uddannelsessted for præ- og postgraduate studerende, og vi formidler vores videnskabelige output bredt. Det meste af NRU’s budget er dækket af ekstern finansiering.

Vi anser os som en central enhed i Region Hovedstaden til at udføre innovativ diagnostisk, terapeutisk og forebyggende neurofarmakologisk forskning. Det sker i tæt samspil med andre hospitalsafdelinger, universiteterne og industrien, hvilket muliggør en hurtig efterfølgende implementering af forebyggelsesstrategier, diagnostik og innovative lægemidler samt ikke-farmakologisk behandling af patienter med hjernesygdomme

Læs mere

Læs mere om Neurobiologisk Forskningenhed​ (link, åbner i ny fane) 

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden