Konsekvenserne efter en erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade kan være mange og have stor indflydelse på både den ramte og de pårørende. Forskningsgruppen i Videnscenter for Neurorehabilitering arbejder derfor helhedsorienteret og undersøger konsekvenserne af en skade på hjerne eller rygmarv på tre forskellige niveauer: Individniveau, familieniveau og samfundsmæssigt niveau.
Primære forskningsområder
Individniveau
Skade på hjerne eller rygmarv – hvad er et favorabelt outcome?
Både en erhvervet hjerneskade og en rygmarvsskade giver en række komplekse, langvarige og ofte kroniske følgevirkninger. Outcome kan variere fra svære funktionsnedsættelser og bevidsthedsforstyrrelser til komplet bedring. På trods af denne kompleksitet i outcome, så dikotomiseres outcome oftest i kliniske undersøgelser og ofte ved brug af arbitrære cut-offs. Desuden karakteriseres outcome almindeligvis ud fra forskeren og klinikerens perspektiv og i langt mindre grad fra patienten og de pårørendes perspektiv.
Brug af ny metodologi er nødvendigt at lave patientcentreret outcome og udvikle relevante indsatser. Denne type forskning bliver derfor prioriteret i videnscentret.
Udvalgte forskningsområder på individniveau:
Træthed
En af de store barrierer for at genoptage arbejde og hverdagsliv efter en skade på hjernen er ofte træthed. For mange ramte er træthed et langvarigt og invaliderende symptom, og i mange tilfælde kan træthed forhindre deltagelse i neurorehabilitering. Videnscenter for Neurorehabilitering arbejder systematisk med at belyse muligheder for udredning og udvikle behandlingsindsatser.
Kommunikationsvanskeligheder
Mere end halvdelen af alle patienter med en erhvervet hjerneskade skønnes at have kommunikationsvanskeligheder som afasi, dysartri, kognitive kommunikationsforstyrrelser og verbal apraksi. Videnscenter for Neurorehabilitering arbejder på at øge kendskabet til de forskellige typer af kommunikationsvanskeligheder, og hvordan de bedst og hurtigst identificeres af det tværfaglige team omkring patienten.
Familieniveau
En skade på hjerne eller rygmarv har alvorlige konsekvenser for den ramtes liv, men i langt de fleste tilfælde også for den ramtes familie. Dette har været anerkendt i en årrække, men på trods af denne viden er der kun udviklet få interventioner, der inkluderer hele familien efter sådanne skader.
Udvalgte forskningsområder på familieniveau:
Børn og unge som pårørende
Når en familie rammes af en skade på hjerne eller rygmarv, påvirkes og forandres hele familiens liv pludseligt. Børn og unge som pårørende er særligt udsatte og sårbare, når en søskende eller en forælder pludselig pådrager sig en skade. På trods af dette overses de ofte i sundhedssystemet og i familien. Videnscenter for Neurorehabilitering arbejder på at afdække behov og langtidskonsekvenser hos børnene og de unge som grundlag for udvikling af tværsektorielle indsatser.
FITS - Familie Intervention efter Traumatisk Skade
FITS er en manualiseret intervention, der er blevet afprøvet i et randomiseret kontrolleret studie. Interventionen er blevet evalueret i et mixed-method design, hvor der fandtes god effekt af indsatsen.
FITS vil også blive tilpasset til familier, hvor den ramte har kommunikationsvanskeligheder. Netop disse kommunikationsvanskeligheder er ofte med til yderligere at belaste familien, da det bliver svært at tale om skaden og dens påvirkning på familien.
Samfundsmæssigt niveau
En skade på hjerne eller rygmarv har ofte langvarige konsekvenser ud over de umiddelbare. Ofte følger socioøkonomiske konsekvenser i en årrække efter skadestidspunkt. Disse konsekvenser er vidtrækkende såsom øget forbrug af sundhedsydelser, tab af arbejdsmarkedstilknytning og skilsmisse. En række af disse langtidskonsekvenser undersøges ved hjælp af de nationale patientregistre. Ved at undersøge den socioøkonomiske byrde opnås viden om konsekvenser og potentielle indsatser.
Udvalgte forskningsområder på samfundsmæssigt niveau:
Langtidskonsekvenser for børn og unge som pårørende
På samfundsmæssigt niveau afdækker Videnscenter for Neurorehabilitering, hvilke parametre der påvirkes, hvis et barn eller ung oplever, at en forælder eller søskende får en hjerne- eller rygmarvsskade.
Kommunikativ tilgængelighed i sundhedsvæsenet
Videnscenter for Neurorehabilitering undersøger, hvordan kommunikationen mellem patienter med kommunikationsvanskeligheder og sundhedspersonalet kan forbedres, så patienterne i højere grad kan blive inddraget i egen rehabilitering og beslutninger derom.
Videnskabelige publikationer
En opdateret liste over videnskabelige artikler fra forskere i Videnscenter for Neurorehabilitering kan ses i Region Hovedstadens forskningsportal.
Forskningsportalen er en offentligt tilgængelig portal, der giver forskere, myndigheder, fonde og samarbejdspartnere et overblik over, hvad der forskes i regionalt. Portalen præsenterer Region Hovedstadens forskningsresultater og visualiserer samtidigt forbindelserne mellem regionens forskere, afdelinger og eksterne samarbejdspartnere.
Du kan søge i portalen på forskernavn, afdeling og forskningsemne eller ved hjælp af fritekst.
Gå til VNR's forskningsportefølje i Region Hovedstadens forskningsportal (link åbner i ny fane)
Strategiske indsatsområder
På baggrund af bl.a. behovsafdækning og interessentanalyser arbejder Videnscenter for Neurorehabilitering inden for udvalgte strategiske indsatsområder.
De strategiske indsatsområder udskiftes løbende og går på tværs af VNR’s fire fokusområder; Viden, kompetenceudvikling, forskning og innovation.
Læs mere om aktuelle strategiske indsatsområder i VNR (link, åbner i ny fane)