Den 15.8.2024 har Smiths Medical udsendt en sikkerhedsmeddelelse vedrørende enkelte modeller af Portex tracheostomituber med cuff og/eller suctionaid af modellerne BluSelect, BluGriggs og BluPerc.
Smiths Medical har identificeret en problemstilling omkring pilotballonen på de berørte modeller, som potentielt kan udgøre en sikkerhedsrisiko (se billede).

Det anbefales fra Respirationscenter Øst, at de respiratoriske hjælpere dagligt tjekker cuffslangen/pilotballon og kontrollerer, at der er tilstrækkeligt luft i pilotballonen. Ved mistanke om, at pilotballonen løsner sig fra cuffslangen, skal tuben skiftes øjeblikkeligt og Respirationscenter Øst kontaktes.
De patienter, der er berørte af denne sikkerhedsmeddelelse, er kontaktet telefonisk af RCØ og informeret om problemstillingen.
Da de berørte tuber benyttes på verdensplan, så berører det desværre distributionen af samtlige tuber fra Smiths Medical, hvilket betyder, at der er forlænget leveringstid på alle modeller af følgende tuber:
Bivona adult med og uden cuff.
Bivona pediatric med og uden cuff.
Portex Blueline og Bluselect med og uden cuff, samt suctionaid.
RCØ henstiller derfor til, at I benytter de tuber I har i hjemmet i længere tid og kun udskifter dem, såfremt de er defekte.
Er du i tvivl eller har spørgsmål kan du henvende dig til RCØ-ambulatorium enten telefonisk på 3863 3862 eller via MinSP.