
Under sygdom kan dit ernæringsbehov være større end din appetit. Der kan også være symptomer fra din sygdom eller bivirkninger til din behandling, som påvirker din lyst og evne til at spise og drikke. Det kan for eksempel være kvalme, forstoppelse, smerter.
Under sygdom er det vigtigt at få tilstrækkeligt med protein, der blandt andet er med til at opretholde dit immunforsvar og din muskelmasse. Tilsvarende har du brug for at få kalorier nok, så du ikke taber dig. Uanset hvad du vejer, er det som udgangspunkt anbefalingen, at du bevarer din vægt – eller øger vægten, hvis du er undervægtig.
Hvis det er svært at få tilstrækkeligt med ernæring, gælder de almindelige kostråd ikke – tværtimod. I Klinik for Ernæring kan vi vejlede dig i at dække dine ernæringsbehov med fokus på din hverdag og dine præferencer – uanset om du kan spise og drikke dig til dit ernæringsbehov selv, eller du har brug for sondeernæring eller parenteral ernæring (ernæring via blodbanen).
I Klinik for Ernæring varetager vi en række forskellige funktioner indenfor klinisk ernæring. Vi har en regional bestillingsfunktion, hvor du kan få hjælp, hvis du har behov for ernæring eller remedier til sondeernæring på Grøn recept.
I vores Sondeklinik kan du have et forløb hos os i forbindelse med udskrivelse og hjemmebehandling med sondeernæring.
Vi varetager også diætbehandling af gravide med diabetes eller nyresygdom og almen diabetes. Du kan møde os både under indlæggelsen og ambulant, hvis du har svært ved at holde vægten eller få tilstrækkeligt at spise i forbindelse med din sygdom.
Ledelse
Klinikken ledes af en chefdiætist og en assisterende overdiætist.
Chefdiætist
Ane Rytter
Telefon: 35 45 08 55
ane.rytter@regionh.dk
Assisterende overdiætist
Mette Line Sporring
Telefon: 35 45 81 48
mette.line.sporring@regionh.dk