Her bliver du fulgt, hvis du skal:
- udredes til levertransplantation
- udredes til anlæggelse af en kunstig blodåre gennem leveren (TIPS-anlæggelse)
- have foretaget blodtapning (venesectio)
- have tappet væske fra bughulen (ascitestapning)
- eller hvis du lider af mavetarmsygdomme, der kræver behandling med biologiske lægemidler via et drop.
Når du møder i klinikken, skal du henvende dig i receptionen ved afsnit 3124, opgang 3, 12. sal afsnit 4. Herefter bliver du vist hen til venteområdet på dagklinikken 3123, og en sygeplejerske vil informere dig om, hvad der skal ske.
Nogle af vores behandlinger foretages udelukkende af sygeplejersker, mens andre kræver samtale med både læge og sygeplejerske og evt. undersøgelser på diagnostiske afdelinger som for eksempel røntgenafdelingen.
Dagklinikken har åbent mandag-fredag klokken 8.00-16.00.