En dialysemaskine udfører skiftene af dialysevæske til og fra patientens bughule, mens patienten sover.
Børn behandles altid med natmaskinebehandling.
Patienten kan klargøre maskinen i løbet af dagen. Om aftenen kobler patienten sig til maskinen og om morgen kobler patienten sig fra. Hos de fleste patienter slutter maskinen med dialysevæske inde i patientens bughule. Patienten har som oftest denne dialysevæske inde i bughulen, til vedkommende igen kobler sig til maskinen om aftenen.
Patienten skal være koblet til maskinen i 8-9 timer. Børn længere - ca. 10-14 timer. Patienten bruger maskinen hver nat. Maskinen har indbyggede sikkerhedsforanstaltninger, der alarmerer ved tekniske problemer.
Dialysemaskinen er simpelt opbygget, og langt de fleste patienter kan lære at betjene den.