Normalt blodtryk
Grænsen for normalt blodtryk er 140/90 ved gentagne målinger i hvile, men er lavere ved samtidig anden sygdom som f.eks. nyresygdom eller sukkersyge.
Grader af forhøjet blodtryk
Svært forhøjet blodtryk kræver undertiden indledningsvis indlæggelse, men som hovedregel foregår undersøgelse og behandling ambulant.
Forhøjet blodtryk inddeles i primært og sekundært forhøjet blodtryk, hvor blodtrykket ved den sekundære form er forhøjet som følge af en anden tilgrundliggende sygdom, mens der ikke er anden tilgrundliggende sygdom ved den primære (og langt hyppigste) form for forhøjet blodtryk.
Sygdomme som giver forhøjet blodtryk
Sygdomme som sekundært kan medføre forhøjet blodtryk omfatter sygdom i nyrerne, forsnævring i blodkar, som forsyner nyrerne eller hovedpulsåren, samt forskellige binyresygdomme med overproduktion af hormoner (aldosteron, kortisol, katekolaminer).
For at kunne kontrollere blodtrykket og for at forebygge andre manifestationer af disse sygdomme, er det vigtigt at opdage, hvis en af disse sygdomme er årsag til blodtryksforhøjelsen.
Imidlertid udgør denne gruppe højst 5 % af samtlige personer med forhøjet blodtryk. Derfor bør personer kun henvises til undersøgelse, som f.eks. har:
- Svært behandlelig blodtryksforhøjelse
- Udvikling af blodtryksforhøjelse i usædvanlig ung alder
- Pludselig forværring af blodtryksregulationen
Også personer med primært betydeligt forhøjet eller vanskeligt behandleligt blodtryk undersøges og behandles initialt i Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme. Det sker, indtil de fornødne undersøgelser er udført, og behandlingen er indstillet med en passende blodtryksregulation til følge.
En del af disse fortsætter i et ambulant behandlingsforløb i afdelingen, især hvis der er tegn på nyreskade forårsaget af det forhøjede blodtryk, eller hvis blodtryksforhøjelsen fortsat er svær at behandle og/eller kræver behandling med mange blodtrykssænkende præparater.