Du har fået tilbudt en patientansvarlig læge i vores afdeling.
Den patientansvarlige læge har det overordnede ansvar for at skabe
sammenhæng, overblik og tryghed for patienten på tværs af afsnit, specialer og
hospitaler, hvis det er et led i dit sygdomsforløb hos os.
Din patientansvarlige læge har ansvar for at sikre, at du er informeret om
undersøgelser og behandling.
Du har fået dette tilbud fordi du har eller er ved at blive udredt for én af
nedenstående sygdomme:
- NET (neuroendokrine tumorer) i progression
- ACC (adrenal cortical carcinoma)
- MEN
- Kraniofaryngeom
- Cushing
- Fabry
- PPGL / Fæokromocytom
- Adrenogenitalt syndrom (AGS)
- Turner
Din patientansvarlige læge hedder:
_____________________________________________________________________________
Din patientansvarlige læge er en del af et tværsektorielt team, som også består
af:
_____________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________
Hvornår vil du møde din patientansvarlige læge
Så vidt det er muligt, vil du møde din patientansvarlige læge til
konsultationerne/besøg/fremmøde i afdelingen.
Kontakt til din patientansvarlige læge
Du kan komme i kontakt med din læge eller sygeplejerske ved at ringe til
Telefonnummer:
Afsnit:
Du kan også sende en besked til afsnittet i ”Min Sundhedsplatform”.
Du kan forvente en opringning eller et skriftligt svar indenfor 3 hverdage.
Hvis dit spørgsmål drejer sig om akut sygdom, eller er udenfor afsnittets
åbningstider, skal du ringe til vagtlæge eller i særlige tilfælde sengeafsnittene
for at få et hurtigt svar.
I tilfælde af, at din læge eller sygeplejerske ikke er på arbejde, vil du blive
kontaktet af en anden læge eller sygeplejerske.
Når du er patient på andre afdelinger
Hvis du bliver undersøgt og behandlet på andre afdelinger, er det lægerne dér,
der har behandlingsansvaret. Du vil fortsat bibeholde en allerede tildelt
patientansvarlig læge i afdeling for Nyre – og Hormonsygdomme.
Hvis du har spørgsmål til den konkrete undersøgelse eller behandling, er det
altid bedst at spørge den læge, der har bestilt undersøgelsen eller
behandlingen. Hvis der er brug for det, vil lægerne på de andre afdelinger tale
med din nyrelæge.
Læs mere om Patientansvarlig Læge på https://www.regionh.dk/patientansvarliglaege