I Dagklinik 3131 tager vi imod patienter, som er henvist af en læge til vurdering eller behandling.
I dagklinikken bliver du tilset af sundhedsfagligt personale, som i samråd med dig vurderer, om du har behov for behandling.
Hvis du har behov for behandling, vurderes det, om det skal ske i dagklinikken, om du har behov for indlæggelse på et sengeafsnit, eller om du kan fortsætte i et ambulatorium i Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme.
I dagklinikken kan du få forskellige behandlinger med for eksempel immundæmpende medicin, infusion af osteoporosebehandling, blodtransfusion, tilskud af jern eller kemoterapi.
Vi har også mulighed for at observere dig i en seng efter mindre indgreb og undersøgelser. Det kan dreje sig om anlæggelse eller fjernelse af dræn eller katetre, vævsprøver og andre undersøgelser.
Inden du forlader dagklinikken, sikrer vi os, at du har en aftale til svar eller fortsat kontrol i Afdeling for Nyre- og Hormonsygdomme.