Følg med i din behandling
Under din indlæggelse kan du eller dine pårørende få indblik i din behandling via din sundhedsjournal på sundhed.dk. Her kan du blandt andet finde din journal fra hospitalet og laboratoriesvar (blodprøver m.m.) . Vi opfordrer til, at du rådfører dig med personalet for tolkning af resultaterne, da de sjældent kan stå alene.
I din sundhedsjournal får du også adgang til dit medicinkort, der indeholder oplysninger om den medicin, du tager – både aktuelle og afsluttede medicinordinationer. Vi opfordrer altid dine pårørende til at tage en opdateret liste over din medicin med til os.
Log på Sundhed.dk eller læs mere om, hvad du kan bruge din sundhedsjournal til.
Vejledning til dit forløb på Patientguiden
Patientguiden er et digitalt opslagsværk, hvor du kan få gode råd og redskaber til dit forløb i sundhedsvæsenet - både før, under og efter. Du kan blandt andet finde informationer om dine rettigheder samt hvilke ressourcepersoner som fx hospitalspræster og patientvejledere, der kan hjælpe dig i forskellige situationer.
Gå til rigshospitalet.dk/patientguiden
Patientfortællinger
Har du eller dine pårørende brug for at høre om andres erfaringer med livsforandrende sygdom? Så har Rigshospitalet lavet en række podcasts, hvor patienter, pårørende og fagfolk fortæller om, hvordan det er at leve med alvorlig sygdom tæt inde på livet. Podcastene giver inspiration til forskellige måder at tackle både hverdagen og de eksistentielle spørgsmål, der kan melde sig.
Lyt på rigshospitalet.dk/patientpodcast