Søvn

​Mange raske børn og unge oplever søvnproblemer. Tidligt fødte har en øget risiko for søvnproblemer, men problemerne aftager med alderen. 

Søvnrelaterede problemer er meget almindelige blandt ellers fuldstændig raske børn og unge. Udenlandske studier tyder på, at ca. 25 % af raske børn i skolealderen har søvnproblemer. Studierne tyder dog også på, at en del af søvnproblemerne aftager, efterhånden som børnene bliver ældre.

Den normale søvn

Hvor meget vi sover og har behov for at sove varierer meget livet igennem. Især søvnmønstrene og -mængderne i den tidlige barndom udvikles og ændres markant, i takt med, at centralnervesystemet modnes. Et barn på 6 måneder sover gennemsnitligt mellem 10 og 17 timer i døgnet, mens et 11-årigt barn gennemsnitligt har brug for at sove mellem 9 og 11 timer dagligt. Den store mængde søvn er afgørende for normal vækst og udvikling, idet hjernen, under søvnen, bl.a. bearbejder sanseindtryk. Under søvnen dannes også neurale forbindelser i hjernen i takt med, at de forskellige hjerneregioner grundlægges.

At vågne op om natten er helt almindeligt og en del af den naturlige søvnrytme hos børn. Mange børn vågner op og falder i søvn igen 4-5 gange pr. nat. Nogle gange uden at være bevidst om det. At vågne op om natten stammer fra spædbarnsperioden, hvor det var helt essentielt for barnet at vågne for at kunne mærke sult og få mad. Derudover har nye motoriske milepæle,  som at sidde selv eller begynde at gå, negativ indvirkning på søvnen med flere natlige opvågninger og problemer med at falde til ro igen på egen hånd. 

Tidligt fødte har øget risiko for søvnproblemer

Meget tyder på, at det at være tidligt født har betydning for søvnen. Studier viser, at tidligt fødte børn gennem hele barndommen har øget risiko for søvnproblemer, herunder tidligere sengetid, flere natlige opvågninger og tidligere opvågning om morgenen sammenlignet med børn født til terminen. Yderligere ses tendenser til, at faktorer som svangerskabsforgiftning (præeklampsi), vandafgang uden ledsagende ve-aktivitet (PROM) og intrauterin væksthæmning (IUGR) kan have negativ indflydelse på søvnmønstret via lavere melatoninproduktion i de første måneder efter fødslen sammenholdt med børn født til terminen uden disse vanskeligheder. 

Søvnproblemerne aftager med alderen

Der er imidlertid noget, der tyder på, at søvnproblemerne hos tidligt fødte forsvinder med alderen. Et mindre studie fra Finland påviste ingen forskel på søvnkvalitet eller søvnlængde, da de sammenlignede tidligt fødte unge voksne (19-26 år) med unge født til terminen. De viste dog, at tidligt fødte fortsat gik tidligere i seng. Tilsvarende undersøgte et stort amerikansk studie en gruppe unge (n=501 16-19-årige, hvoraf 43 % var født for tidligt) og fandt ligeledes, at tidligt fødte havde forskudt søvnrytme med tidligere sengetid, men de fandt også, at de tidligt fødte i den unge voksenalder lod til at sove bedre med mere rolig søvn (mindre arousal) og derfor havde en følelse af (subjektivt) at være mere udhvilede om morgenen og mindre søvnige i løbet af dagen. 

Sygdomme kan påvirke søvnen

Flere studier har vist, at søvnproblemer hos tidligt fødte børn stiger med graden af neurologiske problemer. Nogle af de søvnproblemer, der ses hos tidligt fødte, kan derfor i nogle tilfælde skyldes den øgede risiko for neurologiske følgesygdomme. 

Obstruktivt søvnapnø syndrom kan ligeledes påvirke søvnen i negativ retning og kan fortsætte helt op i skolealderen. Obstruktivt søvnapnø syndrom syntes at være hyppigere blandt præmature (9,6%) end hos børn generelt (1-4%) men incidensen varierer meget alt afhængig af barnets størrelse (vægt), eventuelle problemer med forstørrede mandler (hypertrofi af adenoidt væv) og tidligere lungesygdom, herunder bronkopulmonal dysplasi (BPD). 

Dårlig søvnkvalitet er associeret med mange andre problemer i dagligdagen

Når søvnen bliver dårlig, stiger risikoen også for andre problemer i barnets dagligdag såsom angst, dårligere koncentrationsevne og dermed øget risiko for vanskeligheder i skolen, adfærdsproblemer, øget træthed i dagtimerne og øget risiko for overvægt. Derudover er søvnproblemer associeret med øget belastning for hele familien og med negativ effekt på barnets akademiske og adfærdsmæssige udvikling, hvilket alt sammen kan bidrage til en negative spiral.

Behandling af søvnproblemer

Alle børn med søvnproblemer behandles efter de samme retningslinjer uafhængigt af, hvornår de er født. Sundhedsstyrelsen anbefaler grundig afprøvning af søvnhygiejniske tiltag som fjernelse af elektroniske medier (tv, mobiltelefoner og tablets) lige før sengetid samt anvendelsen af kugle- eller kædedyne, inden egentlig sovemedicin overvejes.

Påvirkning af søvnhormonet, Melatonin

Melatonin er kroppens eget søvnhormon. Det produceres i koglekirtlen (corpus pineale) i hjernen, hvor det menes at have betydning for den biologiske rytme mellem søvn og vågen tilstand. Melatoninudskillelsen reguleres af det lys, der rammer nethinden (retina) i øjet. Lyset hæmmer udskillelsen af melatonin, hvorfor den største mængde udskilles, når det er mørkt om aftenen og natten og aftager igen hen imod morgenen, når lyset kommer tilbage. 

I fostertilværelsen overføres melatonin til fostret fra moderen, men efter fødslen er barnet afhængig af sin egen melatoninproduktion for at vedligeholde en rytme mellem søvn og vågen tilstand. Studier har vist, at hvis den naturlige melatoninproduktion bliver forstyrret, øges risikoen for søvnproblemer. Forstyrrelser i melatoninproduktionen ses bl.a. hos børn med ADHD, autisme og synshandicap. 

Sovemedicin indeholdende melatonin

Den hyppigst anvendte sovemedicin til børn er sovemedicin indeholdende melatonin. Medicinen anvendes primært i børne- og ungdomspsykiatrisk regi til udredning og behandling af søvnforstyrrelser, oftest hos børn, der også lider af andre sygdomme som opmærksomhedsforstyrrelser og autisme spektrum forstyrrelser. Derudover benyttes melatonin til natlig epilepsi og til night terror (natteangst) foruden til generelle søvnproblemer hos børn og unge. Flere studier har vist, at melatonin reducerer den tide, barnet er om at falde i søvn, samt forlænger den samlede søvnlængde betragteligt, men at melatoninen ikke nedsætter antallet af natlige opvågninger. 

Anbefalinger vedr. melatonin-medicin

Det anbefales, at det som hovedregel er en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, neurologi eller pædiatri, der ordinerer 1. recept på melatonin, og at der foruden afprøvning af søvnhygiejniske tiltag foretages søvnregistrering over en periode på min. 14 dage, inden 1. recept på melatonin udskrives. 

Det anbefales ligeledes, at der som minimum 1 gang årligt tjekkes for, om barnet fortsat har behov for medicinen ved at undlade at give medicinen 1 uge (helst en uge henover sommeren). Når behandlingen med melatonin først er iværksat, anbefales det at fortsætte behandlingen i minimum 4 uger, inden effekten evalueres.

Melatoninforbruget i Danmark og mulige bivirkninger

I Danmark er der på bare 5 år fra 2011 til 2016 sket en stigning på 46 % af børn og unge (i alderen 0-24 år), der får sovemedicin indeholdende melatonin (6.391 i 2011 til 13.941 i 2016). Samme tendens ses i andre lande bl.a. Norge, Sverige og England, og der foregår i disse år en heftig debat omhandlende denne stigning ift. evt. overmedicinering og bivirkningsprofil hos børn og unge. 

Lægemiddelstyrelsen lavede i 2016 en litteraturgennemgang om bivirkninger ved melatonin-behandling af børn og unge, der viste bivirkninger såsom kvalme, hovedpine, søvnighed og svimmelhed. Resultaterne tydede på kortvarige og forbigående bivirkninger, men studierne var små og kortvarige (ikke længere end 12 uger), og langtidseffekten ved melatoninbehandling af børn er fortsat sparsomt belyst.

Læs den fulde rapport fra Lægemiddelstyrelsen her

Måder at lære børn at falde i søvn alene

Der findes efterhånden mange forskellige anbefalinger på området, men der er meget lidt konkret dokumentation for, om nogle tiltag er bedre end andre. 

Eksempler på søvnmodificerende tiltag, som man finder fremhævet andre steder, er:

  • ”Græd det ud”: Barnet lægges til at sove med godnathistorier mm., hvorefter forældrene forlader rummet og ikke vender tilbage - heller ikke selvom barnet begynder at græde. Denne metode er til dato den mest omdiskuterede, og nogle mener, at børnene med denne metode bliver mere utrygge og stressede og derved får et højere cortisolniveau i kroppen, der virker hæmmende på melatoninudskillelsen.
  • ”Gradvis tidsforlængelse”: Ved denne metode vender forældrene hele tiden tilbage til barnet for at berolige mm., men der går længere og længere tid imellem besøgene (også selvom barnet begynder at græde), indtil barnet til sidst falder i søvn selv.
  • ”Camping out”: Forældrene sidder hos barnet, men fjerner sig stille og roligt længere og længere væk hver 3-7 nat - først længere ud i rummet, så til døren, lige på den anden side af døren, ud i gangen osv., indtil barnet kan falde i søvn alene.


Anvendt litteratur

  • Turnbull JR. m.fl. "Fifteen-minute consultation on problems in the healthy child: sleep". Arch Dis Child Educ Pract Ed. august 2016;101(4):175–80. 

  • Stangenes KM, m.fl. "Children born extremely preterm had different sleeping habits at 11 years of age and more childhood sleep problems than term-born children". Acta Paediatrica Oslo Nor 1992. December 2017; 106(12):1966–72. 

  • Bathory E, m.fl. "Sleep Regulation, Physiology and Development, Sleep Duration and Patterns, and Sleep Hygiene in Infants, Toddlers, and Preschool-Age Children". Curr Probl Pediatr Adolesc Health Care. Februar 2017;47(2):29–42. 

  • Hibbs AM, m.fl. "Advanced sleep phase in adolescents born preterm". Behav Sleep Med. 3. september 2014;12(5):412–24. 

  • Strang-Karlsson S, m.fl. "Sleep quality in young adults with very low birth weight-the Helsinki study of very low birth weight adults." J Pediatr Psychol. Maj 2008;33(4):387–95. 

  • Kennaway DJ, m.fl. "Factors influencing the development of melatonin rhythmicity in humans". J Clin Endocrinol Metab. April 1996;81(4):1525–32. 

  • Dworak M, m.fl. "Increased slow wave sleep and reduced stage 2 sleep in children depending on exercise intensity". Sleep Med. Marts 2008;9(3):266–72. 

  • Blair PS, m.fl. "Childhood sleep duration and associated demographic characteristics in an English cohort". Sleep. 1. Marts 2012;35(3):353–60. 

  • Gregory AM, m.fl. "Sleep, emotional and behavioral difficulties in children and adolescents". Sleep Med Rev. April 2012;16(2):129–36. 

  • Stein MA, m.fl. "Sleep and behavior problems in school-aged children". Pediatrics. april 2001;107(4):E60. 

  • Gringras P, m.fl. "Bigger, Brighter, Bluer-Better? Current Light-Emitting Devices - Adverse Sleep Properties and Preventative Strategies". Front Public Health. 2015;3:233. 

  • van Geijlswijk IM, m.fl. "Evaluation of sleep, puberty and mental health in children with long-term melatonin treatment for chronic idiopathic childhood sleep onset insomnia". Psychopharmacology (Berl).Jjuli 2011;216(1):111–20. 

  • Bruni O, m.fl. "Current role of melatonin in pediatric neurology: clinical recommendations". Eur J Paediatr Neurol EJPN Off J Eur Paediatr Neurol Soc. Marts 2015;19 (2):122–33. 

  • Werth J, m.fl. "Unobtrusive sleep state measurements in preterm infants - A review". Sleep Med Rev. April 2017; 32:109–22. 

  • Marcus CL m.fl. “Long-term effects of caffeine therapy for apnea of prematurity on sleep at school age”. Am J Respir Crit Care Med. 1. October 2014; 190(7):791–9. 


Fagligt ansvarlig redaktør: Professor Gorm Greisen og læge Rikke Wiingreen

26/04-2018

© Copyright Rigshospitalet, 
Videnscenter for Tidligt Fødte Børn.​​


Redaktør