Hvis der er kraftig blødning, tegn på infektion eller mor/barn er truet, kan det være for risikabelt at fortsætte graviditeten.

Behandlingen i forhold til at bremse en truende for tidlig fødsel varierer afhængigt af kvindens og barnets tilstand og symptomer samt hvor langt den gravide er i graviditeten.

Den gravide vil evt. blive overflyttet til et hospital med højt specialiseret behandling af meget for tidligt fødte.

Behandling for at mod​​ne fos terets lunger

H​​vis man skønner, at en kvinde er i risiko for at føde før graviditetsuge 34+0, behandles hun med binyrebarkhormon i form af en indsprøjtning med Betapred for at modne fosterets lunger. Dette skal gives to gange med 24 timers interval for at få fuld effekt. Behandlingen kan gives under indlæggelse eller ambulant, afhængig af den individuelle situation.

Betapred kan gives fra graviditetsuge 23+0 til 33+6 ved veer, vandafgang og/eller afkortet livmoderhals. Ved fødsel inden uge 23 kan barnet i dag ikke overleve. Efter uge 34+0 er barnets lunger tilstrækkeligt udviklede og Betapred unødvendigt. ​

Behandling for at beskytte den nyfødtes hje​rne

Hvis man skønner, at en kvinde er i risiko for at føde før graviditetsuge 32+0 og indenfor et døgn gives kvinden et drop med magnesiumsulfat. Behandlingen foregår under indlæggelse.

Magnesiumsulfat gives for at beskytte det for tidlig fødte barns hjerne mod kramper, blødninger og cerebral parese (spastisk lammelse).

Den gravide gives en hurtig bolus over ca. 12 min, som kan give ubehag i form af kvalme, svimmelhed, flushing, mundtørhed, træthed, hjertebanken og blodtryksfald. Bivirkningerne er kortvarige og fordelene for fostret vurderes at opveje ubehaget for den gravide.

Læs mere om behandling med magnesiumsulfat på Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi DSOG guideline​. Herefter gives en vedligeholdelsesdosis i 24 timer, hvor bivirkningerne hurtigt aftager. Magnesiumsulfat kan i visse tilfælde også hæmme veaktivitet, men det er ikke det primære formål med at give det.

I visse tilfælde, fx blødning afstår man for behandling bl.a. pga. risiko for at moderkagen løsner sig.​

Beh​andling ved for tidlig vanda fgang

Hvis en kvind​​e har for tidlig vandafgang, er der risiko for, for tidlig fødsel (ca. 50% føder indenfor den første uge efter vandafgang), navlesnorsfremfald, løsning af moderkagen samt infektion ved både den gravide og fostret. Hvis det vurderes sikkert at fortsætte graviditeten efter vandafgang, behandles den gravide med antibiotika i en uge. Desuden gives Betapred, og Magnesiumsulfat overvejes (se ovenfor). Vehæmmende behandling overvejes ved transport eller veaktivitet.

Den gravide indlægges til ovennævnte behandling og observation i mindst tre dage. Herefter vurderes, om den gravide bør forblive indlagt eller kan udskrives og følges med hjemmemonitorering.

Uanset om den gravide er indlagt eller i hjemmemonitorering måles dagligt temperatur og fosterhjertekurve (CTG) og den gravide spørges ind til symptomer.  

Ofte vil den gravide gå spontant i fødsel indenfor den første uge efter for tidlig vandafgang. Hvis dette ikke sker, sættes fødslen i gang i graviditetsuge 34+0. I visse tilfælde (ukompliceret graviditet uden tegn på infektion) afventes igangsættelse af fødslen til graviditetsuge 37+0.

Læs mere om for tidlig vandafgang på Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi​.

Behandling ved ​for tidlige veer

Når en kvinde får veer før uge 34, kan man vælge at give vehæmmende medicin.

Et vehæmmende drop med Atosiban (Tractocile) kan bruges for at hæmme fødslen indtil behandlingen med Betapred har modnet barnets lunger. Herefter stoppes det vehæmmende drop. Vehæmmende behandling i længere tid har tvivlsom effekt.

Behandling ved kort/åben livmoderhal​​​​s

Hvis livmoderhalsen er åben, og fosterhinderne buler frem, kan man ved meget lav gestationsalder (graviditetslængde < uge 28) give Indometacin eller diclon (NSAID). Det virker vehæmmende. NSAID reducerer mængden af fostervand og reducerer derved trykket på livmoderhalsen. Det må kun gives i en ko​​rtere periode under overvågning af barnet med ultralyd to gange om ugen. 

Behandling ved kort liv​​moderhals

Kvinder med kort livmoderhals kan behandles med progesteron, fx utrogestan. Progesteronbehandling ved afkortet li​vmoderhals kan reducere risikoen for fødsel før uge 34 med op til 45 %. Progesteronbehandling er ikke forbundet med øget risiko for misdannelser eller andet negativt udkomme for børnene.

Før graviditetsuge 24-26 kan man ved afkortet livmoderhals forsøge at anlægge en vaginal cerclage, hvis der ikke er veer, vandafgang, infektion eller blødning. En cerclage er en tråd, der syes rundt om livmoderhalsen. Indgrebet foregår oftest i rygbedøvelse. Tråden klippes omkring uge 36-37, og kvinden kan herefter føde vaginalt.

En meta-analyse af flere randomiserede kliniske forsøg har vist en forlængelse af graviditeten på ca. fem uger, hvis der anlægges cerclage på en afkortet livmoderhals. En cerclage kan reducere risiko for senabort og neonatalt dødsfald, men reducerer ikke risikoen for infektion hos den gravide eller det nyfødte barn. 

Kilde: Pilarski N, et al. Interventions for women with premature cervical dilatation and exposed fetal membranes to prevent pregnancy loss and preterm birth - A systematic review and meta-analysis. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol. 2024 Sep;300:278-286.

Aflastning og sengeleje

Aflastning og sengeleje har ikke nogen sikker effekt, men man vælger alligevel ofte at sygemelde kvinder med tegn på truende for tidlig fødsel. Nogle få bliver indlagt til maksimal aflastning i graviditeten. 

Fagligt ansvarlig redaktør: Fødselslæge Mona Aarenstrup Karlsen og Neonatolog Louise Dyrberg Vibede

© Copyright Rigshospitalet, 
Videnscenter for Tidligt Fødte Børn.