Når barnets situation er sårbart, som den ofte er i begyndelsen, og når alting
er så langt fra ens forestillinger og forventninger, kan det blive vanskeligere
at lære både sit barn og sig selv som forældre at kende.
Med forældreskabet forandres den indre oplevelsesverden. Forældreskabet
indebærer en forandring i oplevelsen af en selv og kan få indvirkning på ens
opfattelse af værdier i livet. Det er en ny rolle i livet, og forældreskabet
kommer i en periode til at have stor indflydelse på ens tanker - det man glædes
over, det man frygter. Det bliver det, man orienterer sig ud fra.
Særligt indebærer forældreskabet en følelse af ansvar for at sikre barnets
liv og trivsel. Ikke mindst for moren går oplevelsen af at have taget denne
særlige opgave på sig i gang under graviditeten. Med den for tidlige fødsel
afbrydes graviditeten og denne proces i sin naturlige form.
Selve den
sårbarhed, der er knyttet til barnets præmaturitet og til indlæggelsen, kan
vække angst for at miste og kan betyde en følelse af at være utilstrækkelig i
forhold til netop opgaven med at sikre barnet. Der er derfor ofte en særlig
forpinthed knyttet til afhængigheden af, at barnet får behandling og hjælp,
samtidig med at der også er en dyb taknemmelighed over for hjælpen.