Forældreskab og identitet

​Ved den for tidlige fødsel sker der et sammenfald af den naturlige overgang, som forældreskabet rummer, og krise pga. barnets tilstand.

​Når barnets situation er sårbart, som den ofte er i begyndelsen, og når alting er så langt fra ens forestillinger og forventninger, kan det blive vanskeligere at lære både sit barn og sig selv som forældre at kende.

Med forældreskabet forandres den indre oplevelsesverden. Forældreskabet indebærer en forandring i oplevelsen af en selv og kan få indvirkning på ens opfattelse af værdier i livet. Det er en ny rolle i livet, og forældreskabet kommer i en periode til at have stor indflydelse på ens tanker - det man glædes over, det man frygter. Det bliver det, man orienterer sig ud fra.

Særligt indebærer forældreskabet en følelse af ansvar for at sikre barnets liv og trivsel. Ikke mindst for moren går oplevelsen af at have taget denne særlige opgave på sig i gang under graviditeten. Med den for tidlige fødsel afbrydes graviditeten og denne proces i sin naturlige form.

Selve den sårbarhed, der er knyttet til barnets præmaturitet og til indlæggelsen, kan vække angst for at miste og kan betyde en følelse af at være utilstrækkelig i forhold til netop opgaven med at sikre barnet. Der er derfor ofte en særlig forpinthed knyttet til afhængigheden af, at barnet får behandling og hjælp, samtidig med at der også er en dyb taknemmelighed over for hjælpen.



Redaktør