Hvis der er kraftig blødning eller tegn på infektion, kan det være mere
risikabelt for moderen og for barnet at fortsætte graviditeten.
Behandlingen i forhold til at bremse en truende for tidlig fødsel varierer
afhængigt af kvindens og barnets tilstand og symptomer.
Behandling for at modne fostrets lunger
Hvis man skønner, at en
kvinde er i risiko for at føde for tidligt, behandles hun med binyrebarkhormon i
form af en indsprøjtning med Celeston for at modne fosterets lunger. Dette skal
gives 2 gange med 24 timers interval for at få fuld effekt. Celeston gives fra
graviditetsuge 23+0 til 33+6. Inden uge 23 kan fosteret i dag ikke overleve.
Efter uge 34+0 er fosterets lunger tilstrækkeligt
udviklede.
Behandling ved tidlig vandafgang
Hvis en kvinde har
for tidlig vandafgang, er der risiko for infektion. Derfor får kvinden altid
penicillin (antibiotika) i én uge. Kvinden er indlagt indtil fødslen,
idet man måler temperatur dagligt og måler hjertelyden (CTG) for at kunne sætte
fødslen i gang så hurtigt som muligt, hvis der er tegn på infektion. Fødslen
sættes i gang senest i uge 34+0.
Behandling ved for tidlige veer
Når en kvinde får veer for tidligt
i forhold til terminen, kan man vælge at give vehæmmende medicin. I de fleste
tilfælde prøver man først Atosiban, som kvinden får i 24 til 48 timer. Det
primære formål er at stoppe veerne, indtil behandlingen med binyrebarkhormon har
modnet barnets lunger. Kvinden vil evt. blive overflyttet til et hospital med
højt specialiseret behandling af nyfødte. Vehæmmende behandling i længere tid
har tvivlsom effekt.
Behandling ved åben livmoderhals
Hvis livmoderhalsen er åben, og fosterhinderne buler frem, kan man ved meget lav gestationsalder (graviditetslængde < uge 28) give Confortid (NSAID) i en kortere periode. Det virker vehæmmende. Confortid reducerer mængden af fostervand og reducerer derved trykket på livmoderhalsen. Det må kun gives under tæt overvågning af barnet.
Behandling ved kort livmoderhals
Kvinder med kort
livmoderhals kan behandles med progesteron. Progesteronbehandling ved afkortet
livmoderhals kan reducere risikoen for fødsel før uge 34 med op til 45 %.
Progesteronbehandling er ikke forbundet med øget risiko for misdannelser eller
andet negativt udkomme for børnene. Hvis livmoderhalsen er meget kort og
gestationsalderen meget lav (<uge 24), når kvinden får veer, kan man anlægge en vaginal cerclage. En cerclage er en tråd, der syes rundt om livmoderhalsen. Tråden klippes senest i uge 36, og kvinden kan herefter føde vaginalt. En meta-analyse af flere randomiserede kliniske forsøg har vist en klar reduktion (op mod 20 %) i antallet af for tidlige fødsler ved anlæggelse af vaginal cerclage. Man har dog ikke kunnet påvise samme reduktion i risikoen for komplikationer, eller for at barnet dør.
Nyere undersøgelser har vist, at et Arabins pessar reducerer risikoen for
fødsel før uge 34 væsentligt. Pessaret støtter cervix ved at vinkle
livmoderhalsen bagud, så tyngden ligger på det forreste nedre segment. Pessaret
fjernes i uge 36. Fordelen ved pessaret frem for cerclagen er, at det er et
mindre indgreb og kan anlægges i klinikken uden bedøvelse.
Aflastning og sengeleje
Aflastning og sengeleje har ikke nogen
sikker effekt, men man vælger alligevel ofte at sygemelde kvinder med tegn på
truende for tidlig fødsel. Nogle få bliver indlagt til maksimal aflastning i
graviditeten.
Fagligt ansvarlig redaktør: Professor Gorm Greisen
08/02-2016
© Copyright Rigshospitalet,
Videnscenter for Tidligt Fødte Børn.