Behandling

Inden man prøver at bremse en for tidlig fødsel, skal man vurdere, om graviditeten bør fortsætte.

​Hvis der er kraftig blødning eller tegn på infektion, kan det være mere risikabelt for moderen og for barnet at fortsætte graviditeten.

Behandlingen i forhold til at bremse en truende for tidlig fødsel varierer afhængigt af kvindens og barnets tilstand og symptomer.

Behandling for at modne fos​trets lunger

Hvis man skønner, at en kvinde er i risiko for at føde for tidligt, behandles hun med binyrebarkhormon i form af en indsprøjtning med Celeston for at modne fosterets lunger. Dette skal gives 2 gange med 24 timers interval for at få fuld effekt. Celeston gives fra graviditetsuge 23+0 til 33+6. Inden uge 23 kan fosteret i dag ikke overleve. Efter uge 34+0 er fosterets lunger tilstrækkeligt udviklede. 


Behandling ved tidlig vanda​fgang

Hvis en kvinde har for tidlig vandafgang, er der risiko for infektion. Derfor får kvinden altid penicillin (antibiotika) i én uge. Kvinden er indlagt indtil fødslen, idet man måler temperatur dagligt og måler hjertelyden (CTG) for at kunne sætte fødslen i gang så hurtigt som muligt, hvis der er tegn på infektion. Fødslen sættes i gang senest i uge 34+0.​

Behandling ved for tidlige ​veer

Når en kvinde får veer for tidligt i forhold til terminen, kan man vælge at give vehæmmende medicin. I de fleste tilfælde prøver man først Atosiban, som kvinden får i 24 til 48 timer. Det primære formål er at stoppe veerne, indtil behandlingen med binyrebarkhormon har modnet barnets lunger. Kvinden vil evt. blive overflyttet til et hospital med højt specialiseret behandling af nyfødte. Vehæmmende behandling i længere tid har tvivlsom effekt.

Behandling ved åben livmoderhal​s

Hvis livmoderhalsen er åben, og fosterhinderne buler frem, kan man ved meget lav gestationsalder (graviditetslængde  < uge 28) give Confortid (NSAID) i en kortere periode. Det virker vehæmmende. Confortid reducerer mængden af fostervand og reducerer derved trykket på livmoderhalsen. Det må kun gives under tæt overvågning af barnet. 

Behandling ved kort li​​vmoderhals

Kvinder med kort livmoderhals kan behandles med progesteron. Progesteronbehandling ved afkortet livmoderhals kan reducere risikoen for fødsel før uge 34 med op til 45 %. Progesteronbehandling er ikke forbundet med øget risiko for misdannelser eller andet negativt udkomme for børnene. Hvis livmoderhalsen er meget kort og gestationsalderen meget lav (<uge 24), når kvinden får veer, kan man anlægge en vaginal cerclage. En cerclage er en tråd, der syes rundt om livmoderhalsen. Tråden klippes senest i uge 36, og kvinden kan herefter føde vaginalt. En meta-analyse af flere randomiserede kliniske forsøg har vist en klar reduktion (op mod 20 %) i antallet af for tidlige fødsler ved anlæggelse af vaginal cerclage. Man har dog ikke kunnet påvise samme reduktion i risikoen for komplikationer, eller for at barnet dør.

Nyere undersøgelser har vist, at et Arabins pessar reducerer risikoen for fødsel før uge 34 væsentligt. Pessaret støtter cervix ved at vinkle livmoderhalsen bagud, så tyngden ligger på det forreste nedre segment. Pessaret fjernes i uge 36. Fordelen ved pessaret frem for cerclagen er, at det er et mindre indgreb og kan anlægges i ambulatoriet uden bedøvelse. 

Aflastning og sengele​je

Aflastning og sengeleje har ikke nogen sikker effekt, men man vælger alligevel ofte at sygemelde kvinder med tegn på truende for tidlig fødsel. Nogle få bliver indlagt til maksimal aflastning i graviditeten. 


Fagligt ansvarlig redaktør: Professor Gorm Greisen
08/02-2016

© Copyright Rigshospitalet, 
Videnscenter for Tidligt Fødte Børn. ​

Redaktør