Hud-mod-hud-kontakt mellem præmature børn og deres forældre har været anvendt siden 1979 i Colombia som et alternativ til konventionel kuvøsepleje. I Danmark er hud-mod-hud-kontakt praktiseret siden 1980'erne med henblik på at styrke tilknytningen mellem forældre og barn. Hud-mod-hud-kontakt er aktuelt anerkendt nationalt og internationalt i både høj -og lavindkomstlande. I en kohorteundersøgelse af danske præmature børn fra 2016-2018 havde 65% af børnene første hud-mod-hud-kontakt inden seks timer efter fødslen. Undersøgelsens viste, at alle børnene havde hud-mod-hud-kontakt under indlæggelsen. Hud-mod-hud-kontakt er en evidensbaseret intervention, og undersøgelser har vist en række fordele for præmature og lavvægtige nyfødte samt deres forældre. Nogle af fordelene af hud-mod-hudkontakt kan kategoriseres som her-og-nu-effekter, dvs. de ses kun mens barnet er hud-mod-hud, andre fordele optræder senere, som et respons på mængden af hud-mod-hud-kontakt. Et Cochrane Review viser, at hud-mod-hud-kontakt generelt nedsætter mortalitet og morbiditet hos LBW spædbørn (defineret som fødselsvægt < 2500 g), uanset gestationsalder, stabiliserer barnets temperatur, puls, respiration, saturation, blodsukker, reducerer risiko for infektioner/sepsis og øger barnets vækst. Undersøgelser viser desuden, at hud-mod-hud-kontakt med præmature børn reducerer stresshormonet cortisol, øger oxytocin-niveauet, virker smertelindrende, fremmer moderens mælkeproduktion, børnene kommer tidligere til brystet, etablerer tidligere fuld amning, og varigheden af amning øges. Hud-mod-hudkontakt skaber et optimalt miljø, der støtter præmature børns neurologiske udvikling, giver en roligere adfærd, fremmer et mere modent søvnmønster og understøtter barnets kognitive udvikling. Hud-mod-hud-kontakt har tillige positiv effekt på forældre til præmature børn, da det øger deres sensitivitet for barnets signaler, styrker forældrekompetencerne, fremmer tilknytningen, faciliterer psykologisk heling, kompenserer for tabt graviditet og naturlig fødsel. Hud-mod-hud kontakt styrker fædres forståelse af deres far-rolle, øger ligestilling i forældreskabet, samt fremmer hele familiens psykosociale udvikling.
Ovenstående er et uddrag af baggrunden for den nye godkendte kliniske retningslinje udgivet under Center for kliniske retningslinjer.
Centrale budskaber:
Den kliniske retningslinje besvarer følgende fokuserede spørgsmål:
Er der evidens for, at hud-mod-hud-kontakt påbegyndt fra første levedøgn har positiv effekt på præmature børns a) amning, b) temperatur, hypoglykæmi, puls, respiration eller ilt-saturation, c) stresshormoner, d) forældre-barn tilknytning eller e) vækst sammenlignet med ingen eller senere hud-mod-hud-kontakt? Baggrund for valg af spørgsmål: Det er velundersøgt, at hud-mod-hud-kontakt har positive effekter på præmature børn. Formålet med det fokuserede spørgsmål er at undersøge, hvor tidligt hud-mod-hud-kontakt kan påbegyndes.
Anbefaling:
↑↑STÆRK ANBEFALING FOR: Det anbefales at påbegynde hud-mod-hud-kontakt i barnets første levedøgn, helst indenfor 6 timer, mhp. at øge antallet af præmature børn (GA 28-36 uger), der får deres mors mælk i første levedøgn, der er fuldt ammede/modermælksernærede eller "fuldt eller delvist" ammede/modermælksernærede ved udskrivelse til hjemmet, og mhp. at nedsætte risikoen for hypertermi.
↑ SVAG/BETINGET ANBEFALING FOR: Overvej at påbegynde tidlig hud-mod-hud-kontakt mellem præmature børn (GA 28-36 uger) og deres forældre for at reducere barnets stress-hormoner og øge tilknytningen mellem forældre og børn, da det ikke øger risikoen for, at præmature børn udvikler hypotermi, hypoglykæmi eller cardiorespiratorisk ustabilitet.
Følgende fokuserede spørgsmål besvares tillige:
Er der evidens for, at længerevarende hud-mod-hud-kontakt mellem præmature børn og deres forældre har større effekt på amning, stress-hormoner, forældre-barn tilknytning eller vækst end korterevarende hud-mod-hud-kontakt? Baggrund for valg af spørgsmål: Det er velundersøgt, at hud-mod-hud-kontakt har positive effekter på præmature børn. Formålet med det fokuserede spørgsmål er at undersøge om flere timers hud-mod-hud-kontakt er bedre end færre timer eller om der findes en optimal daglig dosis hud-mod-hud-kontakt.
Anbefaling:
↑↑STÆRK ANBEFALING FOR: Det anbefales, at præmature børn (GA 28-36 uger) får længerevarende daglig hud-mod-hud-kontakt under indlæggelsen for at øge antallet af præmature børn, der er fuldt ammede/modermælksernærede ved udskrivelse til hjemmet. Det er ikke muligt at fastsætte en mindstedosis.
↑ SVAG/BETINGET ANBEFALING FOR: Overvej længerevarende hud-mod-hud-kontakt mellem præmature børn (GA 28-36 uger) og deres forældre under indlæggelsen for at reducere tiden til etablering af fuld amning, for at reducere stresshormoner og for at optimere forældrenes oplevelse af tilknytning. Forældres motivation for hud-mod-hud-kontakt fordrer undervisning og støtte fra sundhedsprofessionelle og familie samt, at de fysiske rammer er indrettet til formålet. Det er ikke muligt at fastsætte en mindste-dosis for de nævnte outcomes, men ifølge WHO bør det være mindst otte timer dagligt.
Fagligt ansvarlig redaktør: Klinisk sygeplejespecialist Malene Horskjær
Læs mere om evidens og anbefalinger.
Retningslinjen er udarbejdet i et samarbejde mellem:
Forfattere:
Ragnhild Måstrup, Klinisk forsker og sygeplejespecialist, PhD, Videnscenter for amning af børn med specielle behov, Afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, Rigshospitalet.
Mette Petersen, klinisk sygeplejespecialist, MPH, ph.d.-studerende, Afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, Rigshospitalet samt Børne- Ungeafdelingen, Neonatalafsnit Hvidovre Hospital Malene Horskjær, sygeplejerske med særlig klinisk funktion; Undervisning og Udvikling, Neonatalafsnit 12-13, Aalborg Universitetshospital.
Lægefaglig konsulent:
Porntiva Poorisrisak, PhD., Afdelingslæge. Afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, Rigshospitalet.
Konsulenter fra Center for Kliniske retningslinjer:
Marianne Wetendorff Nørgaard, Lektor, sygeplejerske, PhD, Leder af Center for Kliniske Retningslinjer, Klinisk Institut, Aalborg Universitet.
Merete Bjerrum, professor, MA, PhD, Center for Kliniske Retningslinjer, Klinisk Institut, Aalborg Universitet.