Rådgivning er vigtig
Mødrene har ofte brug for specialiseret rådgivning for at støtte det tidligt fødte barn i amning, , så barnets kompetencer kan styrkes. Dette gælder både, mens barn og mor er indlagt på hospitalet, og når familien kommer hjem, hvor sundhedsplejen spiller en vigtig rolle i dette.
En stor undersøgelse fra Danmark 2021, viser, at 66 % af de tidligt fødte børn i Danmark er fuldt ammede, når de udskrives fra neonatalafdelingerne til hjemmet. 8 % er delvist ammede.
Ammeplaner og koordineret indsats er nødvendig
Et struktureret og målrettet arbejde på neonatalafdeling og i sundhedsplejen er nødvendigt for at skabe de optimale forudsætninger for, at amning lykkes. Et vigtig led i dette er udarbejdelse af ammeplaner i samarbejde med moderen/familien.
Ammeplanerne gør det muligt at sikre en fælles indsats og forståelse for udfordringer mellem familien og sundhedspersonalet. Ligeledes kan ammeplaner styrke mere ensrettet vidensdeling og kompetencer blandt sundhedsprofessionelle på forskellige afdelinger og institutioner
Tiltag, der kan understøtte amning
Nedenfor er en række tiltag, som kan understøtte etablering af amning af tidligt fødte børn:
- Tidlig hud-mod-hud-kontakt: Barnet bør ligge hud-mod-hud hos mor eller far/medmor/partner, så tidligt som muligt (gerne straks efter fødslen eller inden 6 timer om muligt). Hud-mod-hud-kontakten skal fortsætte så længe ad gangen som muligt (WHO anbefaler mindst 8 timer i døgnet) og vedvarende indtil omkring terminsdato – gerne længere, eller indtil barnet selv siger fra. Se den tværregionale vejledning: Hud-mod-hud kontakt - syge nyfødte og neonatale børn
- Tidligt til brystet: Barnet bør lægges til brystet, så snart det viser overskud til det. I begyndelsen vil barnet blot lære brystet at kende, og langsomt vil barnet kunne mere og mere. Se anbefalingerne i ’Mælkevejen’, fra Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov, som beskriver det tidligt fødte barns vej fra hud-mod-hud-kontakt til fuld amning. Se den tværregionale vejledning: Amning af præmature børn og syge nyfødte
- Positive orale oplevelser: Tidligt fødte børn har som andre børn stor gavn af positive orale oplevelser, også inden barnet er stabilt nok. Alle børn, der får mælk på sonde, har god gavn af tidligt at få mælk i munden i forbindelse med et sondemåltid, for de mindste kan det bare være nogle dråber. Oplevelsen stimulerer barnets sutterefleks og andre forhold i barnets fordøjelsesmønster.
Faktorer der har sammenhæng med amning af tidligt fødte
Udover tidlig udmalkning og hud-mod-hud-kontakt har følgende faktorer vist sig at være positive for amning af tidligt fødte børn:
- At mor og barn er indlagt sammen
- At bruge sutten mindre, når barnet skal ammes mere
- At minimere brug af suttebrikker
- At anvende kontrolvejning, når forældrene ønsker det.
Proteinforstærkning af modermælk
Tidligt fødte børn vokser relativt hurtigere end børn, som er født til normal tid. Selvom mælk fra mødre, som har født for tidligt, indeholder mere protein end fra mødre, som føder til tiden, er det alligevel ikke altid nok, og især de mindste børn kan få behov for et proteintilskud, dvs. pulver som blandes i modermælken.
Videnscenter for amning af børn med specielle behov
Amning af tidligt fødte børn kan med fordel tage udgangspunkt i redskabet ”
Mælkevejen”, som er udviklet af Ragnhild Maastrup og Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov.
Anvendt litteratur
- Protecting, promoting and supporting breastfeeding: the Baby-friendly Hospital Initiative for small, sick and preterm newborns. Geneva: World Health Organization and the United Nations Children’s Fund (UNICEF), 2020: https://iris.who.int/bitstream/handle/10665/333686/9789240005648-eng.pdf?sequence=1
- Nyqvist KH, Maastrup R, Hansen MN, Haggkvist AP, Hannula L, Ezeonodo A, Kylberg E, Frandsen AL, Haiek LN. Neo-BFHI: The Baby-friendly Hospital Initiative for Neonatal Wards. Core document with recommended standards and criteria. Nordic and Quebec Working Group; 2015. https://ilca.org/neo-bfhi/
- Kangaroo mother care: a transformative innovation in health care. Global position paper. Geneva: World Health Organization; 2023: https://iris.who.int/bitstream/handle/10665/367626/9789240072657-eng.pdf?sequence=1
- Maastrup R, Rom AL, Walloee S, Sandfeld HB, Kronborg H. Improved exclusive breastfeeding rates in preterm infants after a neonatal nurse training program focusing on six breastfeeding-supportive clinical practices. PLoS One. 2021 Feb 3;16(2):e0245273. doi: 10.1371/journal.pone.0245273. eCollection 2021.
- Maastrup R, Hansen BM, Kronborg H, Bojesen SN, Hallum K, Frandsen A, Kyhnaeb A, Svarer I, Hallström I. Breastfeeding progression in preterm infants is influenced by factors in infants, mothers and clinical practice: the results of a national cohort study with high breastfeeding initiation rates. PLoS One, 2014, 24:9(9):e108208.
- Maastrup R, Hansen BM, Kronborg H, Bojesen SN, Hallum K, Frandsen A, Kynaeb A, Svarer I, Hallström I. (2014) Factors associated with exclusive breastfeeding of preterm infants. Results from a prospective national cohort study. PLoS ONE 2014 Feb 9(2): e89077.
- Nyqvist KH, Ewald U, Sjödén PO. Supporting a preterm infant's behaviour during breastfeeding: a case report. J Hum Lact. 1996 Sep;12(3):221-8.
Fagligt ansvarlig redaktør: Klinisk forskningssygeplejerske Ragnhild Måstrup
© Copyright Rigshospitalet,
Videnscenter for Tidligt Fødte Børn.