Wilma

Dette er historien om Wilma, som er tvilling og er ekstremt for tidligt født. Wilma var 8 år, da historien blev skrevet. ​

F​øds​len

Wilma kom til verden lidt før end ventet, fordi  Wilmas mor var gravid med tvillinger og havde åbnet sig i uge 24. Wilmas mor blev indlagt på Rigshospitalet. Efter 10 dages indlæggelse begyndte hun at bløde, fordi moderkagen havde løsnet sig. Det blev til et akut kejsersnit i uge 25+5. Så kom Sofus og Wilma til verden, som ekstremt for tidligt fødte tvillinger. Nogle bittesmå pus. Sofus vejede 850 gram og Wilma 750 gram. 

De første døg​n

De første døgn var Wilma ikke så stærk. Men pludselig var det Sofus, som blev rigtig, rigtig dårlig. Sofus døde, da han var tre dage gammel af flere forskellige komplikationer. 

Wilma var fortsat også dårlig og lå i respirator. Hun var født med et hul i hjertet. Hun blev derfor opereret i hjertet, da hun var 10 dage gammel. 

C-PAP-behandli​​ng

Efter en måneds tid i respiratorbehandling begyndte det at vende for Wilma. Hun kom i C-PAP- behandling og blev flyttet på en enestue, hvor mor og far kunne sove lige ved siden af hende. "Det var det, der gjorde udslaget for os, det er helt sikkert", fortæller Wilmas mor, Catherine. " Vi kunne have hende hos os hele tiden. Vi var der om dagen, vi var der om natten, vi var der hele tiden". Og far David supplerer: "Vi gjorde, hvad vi kunne for, at det altid var os, der rørte ved hende, og altid var os, der talte til hende. Og det mener vi selv, har gjort en forskel", forklarer han. 
Efter cirka 8 uger kunne Wilma klare sig uden C-PAP, når bare hun fik ilt gennem et næsekateter. ​

Tidligt hjemmeop​hold (THO)

Det gik fint fremad, og da Wilma var 3 ½ måned kom hun hjem – stadig koblet til et iltapparat - på Tidligt hjemmeophold (THO). En sygeplejerske fra Neonatalklinikken kom jævnligt på besøg, for at hjælpe og støtte familien, og der var regelmæssige kontroller på Neonatalklinikken. 4 måneder gammel, var Wilma så stærk, at hun kunne klare sig uden iltapparatet. 

På arbejde​​ igen

Wilmas far startede på arbejde allerede 14 dage efter, at Wilma var kommet hjem. Han havde da været væk fra arbejde i 3½-4 måneder med god opbakning fra arbejdet og en tilknyttet socialrådgiver. 
Cathrine blev hjemme på barsel indtil Wilma var 20 måneder. Wilma var i denne periode meget syg af småinfektioner, og familien var derfor meget i tvivl om, hvorvidt Wilma skulle i dagpleje eller vuggestue – eller blive hjemme. 

Vuggestue ​​​– fra hel- til halvtidsplads

Det blev til en vuggestue, fordi Wilma er en meget social og aktiv pige. Med hjælp fra kommunens pædagogiske konsulent og pladsanvisningen, faldt valget på en vuggestue med plads til 20 børn, og hvor man gik højt op i hygiejne. Wilma var glad for vuggestuen, men havde fortsat mange småinfektioner og var syg ca. to tredjedele af tiden. Og hun var indlagt med lungebetændelse op til 4 gange. Familien overvejede at skifte til en dagpleje, men fik hjælp af daginstitutionen og kommunens pædagogiske konsulent til at lave vuggestuepladsen om til en halvtidsplads

Infektion​​​er

Wilma fortsatte med hyppige luftvejsinfektioner frem til hun var 7 år. Hun blev taget ud af børnehaven det sidste halve år inden skolestart, hvor Cathrine var hjemme sammen med hende, med fuld tabt arbejdsfortjeneste, for at undgå infektioner, og få hende i trivsel igen. De dage hun var frisk nok til det, kom hun i børnehave i den periode, de var udenfor, så hun bevarede sine sociale relationer.

Astma/BPD

Wilma har astma, og har været i fast forebyggende behandling siden hun var 2 1/2 år. Det har i perioder været svært at håndtere hjemme, og i forbindelse med infektioner, har Wilma været forbi børnemodtagelsen og indlagt en del gange. Det har været svært at hjælpe hende, da hun ikke har kunnet give udtryk for ubehaget, men blot har hostet og været træt.  ​

Ma​d

Wilma har været småtspisende altid. Det har igennem alle årene været udfordrende at få nok mad i hende i løbet af en dag. Hun har kun kunne spise små mængder ad gangen, hvilket er udfordrende især i hverdagen, hvor det har været op til andre voksne, at hjælpe Wilma til at få spist. Hvis ikke der var en voksen, der hjalp hende med at huske at spise og så, at hun spiste, kom Wilma hjem uden at have spist hele dagen.​

Sensitiv

Wilma har haft brug for struktur, tydelige voksne og forudsigelighed i sin hverdag. Hun knytter stærke bånd til den/de voksne, der har med hende at gøre, og har brug for den tryghed det skaber. Hvis ikke Wilma føler sig tryg i børnehave/skole regi, får hun det rigtig svært og bliver meget ud-ad-reagerende hjemme og stille og introvert ude. Wilma tager alt ind, og aflæser stemninger og konflikter længe før andre. Hun har svært ved at filtrere noget fra, og føler sig ramt, selvom hun ikke har været indblandet i en konflikt. ​

Nefrotisk syndrom

Da Wilma var 6 år gammel fik hun nefrotisk syndrom, som gør at hun er i længerevarende prednisolon behandling, når sygdommen blusser op.  Nefrotisk syndrom er ikke relateret til hendes tidlige start på livet, men blot en tilfældighed, at hun også skulle rammes af dette. Hun mærker ikke så meget til sygdommen ud over periodevis træthed, men er til hyppige kontroller i ambulatoriet.​

Børnehave​n

Den børnehave, Wilma gik i, formåede at give Wilma optimale betingelser for at trives og udvikle sig. Der var altid tydelige voksne tilgængelige, der gav hende en hånd at holde i, når dagligdagen udfordrede. Hun kunne trække sig tilbage alene eller sammen med en veninde til lederens kontor, hvor de voksne var, hvor der var ro, når hun havde brug for det. Det kunne være, når hun var træt, eller hun bare ikke kunne overskue dagligdags tumulten i en stor børnehave. Det gav hende et pusterum, hvorefter hun igen var klar til at indgå i flokken. Wilma havde også en "snack" kurv stående på kontoret, som vi havde fyldt med små energitætte snacks (nødder, kiks, tørret frugt og lign), som hun blev tilbudt jævnligt, for at få lidt mad i hende. Der var også altid energi drik på køl i børnehaven, som Wilma fik tilbudt i løbet af dagen. Under frokost måltiderne var der altid ro og tid til, at Wilma fik spist, og det sociale i måltidet hjalp tit til, at der gled lidt mere ned.  Wilma blev ikke oplevet som anderledes af de andre børn, og de tiltag, der blev gjort fra børnehavens side, var små – men ualmindelig vigtige i forhold til Wilmas trivsel. Da Wilma gik ud af børnehaven, var hun alderssvarende og blev vurderet til at være helt parat til skolestart.​

Sko​le

Wilma var 5 ½ år, da hun startede skole i den lokale folkeskole med knap 400 elever i indskolingshuset. Det var en stor og uoverskuelige omvæltning med meget lidt struktur og få travle voksne. Wilma faldt aldrig til. De fleste dage kom hun hjem uden at have spist noget, og hun orkede intet om eftermiddagen til trods for at hun blev hentet tidligt. Vi hørte tit, at der var ting hun ikke deltog i, når det var fysisk krævende – fordi der ikke var nogen, der hjalp hende med at få taget sin astma-medicin, og hun bare sagde, hun var træt. Nogle gange sad hun og så på de andre børn, andre gange blev hun sat alene ind i klassen med en stak bøger i et forsøg på at give hende ro. Hun følte sig meget alene og utryg. I perioder var hun hjemme, fordi hun var syg, og i de perioder kunne vi kende vores datter. Når hun havde været i skole et stykke tid igen, var det en indelukket vred pige, vi havde hjemme, som ikke ville op om morgenen, ikke kunne sove om aftenen, og som klagede over ondt i maven. I skolen synes de det gik fint. Wilma var stille og passede sine ting. I frikvarterene gik hun tit rundt alene. Efter 1. klasse flyttede vi til Norge for at prøve et sceneskift. ​

No​​​rge

Skolen i Norge havde ét spor, og i Wilma´s klasse er der 19 elever. Der er én fast lærer og to hjælpelærere til timerne. Der var fast skema, ro og respekt. Alle legede med alle, og Wilma gik syngende i skole hver morgen og begyndte langsomt at gøre alle de ting, man forventer af en pige på 8 år. Hun ønskede legeaftaler og fik gode relationer hurtigt. Sproget klarede hun uden problemer både i tale og på skrift. Wilma bemærkede selv den omsorg, som der blev udvist fra både lærer og elever, og hun følte sig tryg. Alle de udfordringer og bekymringer, vi havde haft i Danmark, forsvandt, og vi så et helt almindeligt barn, der indgik på lige fod med de andre børn i klassen.

Faglig​t

Wilma har ikke haft nogen faglige udfordringer. Hun er med i alle fag og klarer sig endda særdeles godt i sprog fag både med at læse og stave.   ​

Fam​​ilien

Wilma er blevet storesøster to gange til hhv. Bertram og Viola, som i skrivende stund er 5 og 4 år. Begge de små søskende kom til verden uden de store problemer. De giver hele familien en normalitets følelse, da der skal være plads til alle i en familie på fem. Alle tre børn er meget tætte og formår at udnytte og værdsætte hinanden i dagligdagen.


Redaktør