Pædagogisk indsats og støtte

Den pædagogiske indsats og støtte til tidligt fødte børn er på mange områder lig den støtte og indsats alle børn har brug for, med de forskellige behov der er hos børn i al almindelighed.

Nedenfor præsenteres centrale begreber og tiltag i den pædagogiske indsats for at støtte tidligt fødte børn bedst muligt, uanset om de har særlige behov eller ej.

Overgange mellem institutioner kræver ofte et særligt fokus, og dette gennemgås derfor særskilt nedenfor ligesom PPR indsatsen også gennemgås særskilt til sidst.

Læs mere om


Centrale begreber i den pædago​​giske indsats

​Balance melle​m udvikling og støtte

Inden for den pædagogiske psykologi er der generelt et fokus på, hvordan læring og udvikling sikres bedst muligt. Dette gælder ikke mindst, når et barn flyttes til nye sammenhænge, f.eks. starter i vuggestue, børnehave eller skole. Barnet møder nye krav og udfordringer, og barne​t stimuleres i sin udvikling gennem mødet med nye mennesker og nye sammenhænge.

Man kan skelne mellem et skubbende og et skærmende princip. Med en skubbende pædagogisk tilgang søger ​man at skubbe til barnets udvikling af færdigheder, og her er der typisk fokus på at udvikle og træne færdigheder.  Med en mere skærmende pædagogik tages der hensyn til barnets behov for tryghed ved at have fokus på struktur, forudsigelighed, genkendelighed.

​Det er hensigtsmæssigt for barnet ifølge den danske forsker Knoop (Hvid, 2004),  at der er en balance mellem de udfo​rdringer, barnet får og de kompetencer, som barnet har, dvs. at udfordringerne skal tilpasses de færdigheder, barnet har.

​Hvordan det enkelte barn støttes og stimuleres bedst muligt i sin udvikling, er afhængig af barnets forudsætninger. Generelt kan man sige at; jo større en grad af særlige behov et barn​ har, jo mere gavn har det af et primært skærmende princip.  ​

Den nærmeste ud​viklingszone

Vygotsky, en af udviklingspsykologiens centrale skikkelser, fremhæver, at det hjælper barnets udvikling, hvis barnet med hjælp fra en voksen eller jævnaldrene udfordres et lille stykke over sit eget niveau. Dvs. at man som pædagog og fagperson har fokus på området mellem​ det, barnet kan af sig selv, og det barnet kan formå med den rette hjælp. Gennem dette princip motiveres barnet til yderligere læring og udvikling. Vygotsky betegner dette sted som 'den nærmeste udviklingszone' - der hvor barnet udviklingsmæssigt kan nå til med den rette hjælp.

Stilladsering

Et andet vigtigt begreb i forhold til støtte og tidligt fødte børn er psykologen Bruners begreb om "stilladsering" (Smidt 2013). Stilladsering bruges som metafor til at beskrive pædagogens/lærerens sikring af, at barnet får netop den hjælp og støtte, det har brug for.  Hjælpen skal være nøje afstemt og tilpasset det enkelte barns behov. Begrebet stilladsering refererer til, at den voksne med sin viden, formidling og støtte som en form for stillads understøtter barnets læring og udvikling.  Dette stillads bliver en særlig struktur, barnet kan støtte sig til, og som barnet kan bruge til at tage nye sm​å skridt med støtte i den udviklings- eller læreproces, det er i gang med; noget barnet kan læne sig op ad. Når barnet kan selv, er stilladset ikke længere nødvendigt, og barnet har da bevæget sig fra afhængighed til uafhængighed.


Støtte ved o​​vergange​

Støtte til det tidligt fødte barn i forbinde​lse med overgange

I forbindelse med overgange og skift til nye omstændigheder i hverdagen kan det tidligt fødte barn reagere med sensitivitet. Denne proces kan stå på gennem længere tid. Barnet kan blive belastet af indtryk, kan blive hurtigere træt og kan få brug for mere struktur og fo​​rudsigelighed. 

​Nogle tidligt fødte børn h​ar i overgange til nye sammenhænge brug for ekstra hjælp til den følelsesmæssige regulering fra både forældre og fagpersoner. Barnets reaktioner kan variere meget. Reaktionerne kan komme til udtryk ved, at barnet er uroligt og omkringfarende, at det er let at aflede, har svært ved at fokusere og fastholdes i en aktivitet. Barnet har da brug for struktur, gentagelser og pauser. Modsat kan barnet også reagere ved at blive mere tilbagetrukket og forsigtig og derigennem have behov for støtte og inspiration til at deltage i fælles aktiviteter. ​

Rutiner, gentagels​​er og ryt​me

For et tidligt født barn kan daglige rutiner, samme indhold og rytme i hverdagen i institutionen være væsentligt for, at barnet lærer det nye sted at kende. Gentagelser af hverdagshændelser ​​med visse variationer skaber daglige rutiner og mulighed for, at barnet kan skabe og opretholde relationer til både voksne og andre børn. Gentagelser gør det samtidig muligt for barnet både at forudsige og selv påvirke situationer.

Gentagelserne skaber tryghed for barnet. F.eks. det at have samme soveplads, at synge de sam​me sange, at tingene foregår nogenlunde på samme tid som dagen før. Man kan også bruge piktogrammer for at tydeliggøre dagens struktur og dermed styrke barnets overblik. Evt. kan barnet have mulighed for ind i mellem at trække sig lidt tilbage og få en form for pause. Dette kan man også gøre i skolesammenhæng. En konkret måde at skabe sammenhæng og tryghed for barnet på kan være, at barnet medbringer konkrete ting fra hjemmet, som f.eks. sit sovedyr i vuggestue, dagpleje eller børnehave.  ​

At binde barnets verdener​​ sammen

I mødet med det nye er det essentielt, at både forældre og fagpersoner samarbejder om hele barnets dag, dvs. hvordan barnet reagerer både ude og hjemme, og hvordan de to verdener be​dst kan bindes sammen. At have en fast kontaktperson, god tid til indkøring og daglig udveksling af information ved overlevering er oftest en god støtte. Generelt er det godt, hvis familierne løbende er blevet fulgt af samme fagperson, f.eks. sundhedsplejerske, der kan have fokus på hver ny overgang for barnet samt kan medinddrage tidligere erfaringer. Målet er at iværksætte et pædagogisk tiltag, der er baseret på, hvad der virker positivt i hhv. institution og i hjemmet.​

Stil ikke​​ for høje krav

Det kan være en hjælp for nogle børn i denne situation at få stillet færre krav end vanligt derhjemme og skabe en så stor overskuelighed som muligt som modvægt til alt det nye, som barnet skal forholde sig til. 

​For de lidt større børn kan det være vigtigt at tale med dem om deres reaktioner og behov for at skærmes. Det kan bidrage til at støtte udvikling af deres selvregulering og selvbeherskelse samt kan mindske barnets oplevelse af afhængighed. Ved at guide og anerkende både at barnet har behov for ro, og at barnet selv gør en fin egen indsats for at balancere og regulere sig selv, mindskes risikoen for, at barnet kan komme til at bebrejde sig selv, føle sig forkert eller anderledes end andre, som i udgangspunkt måske er mindre sårbare børn. ​

Samarbejde med foræ​​ldre om overgange

Når forældre møder nye fagpersoner og nye institutioner, der skal tage vare på deres barn, kan de frygte en stigmatiseri​​ng af barnet, fordi det er tidligt født. Samtidig kan de også frygte, at den tidlige fødsel ikke medtages i forståelsen af barnet. ​

Italesættelse ​af den tidlige fødsel

Der kan være store forskelle på, hvordan forældre ønsker, at den tidlige start skal fylde. For nogle forældre kan det opleves som e​n form for re-aktualisering af den første svære tids adskillelse og angst. For andre forældre er det væsentligt, at barnet får mulighed for at "begynde på en frisk", og at den tidlige fødsel sættes i parentes.​

Fokus på barnets reaktioner – både ude og hjemme

Fagpersoner må være ekstra opmærksomme, hvis forældre beskriver et barn, der reagerer hjemme, men ikke ude. Barnet bruger da formentlig mange kræfter på at få det nye til at fungere og​​ på at finde sig til rette. Barnet bliver derfor "fyldt op" og er udmattet, når det kommer hjem. Hvis barnet er overstimuleret, kan dets reaktion være en form for forsinket sansereaktion. Dagens sanseindtryk hober sig op og kommer først til udtryk hjemme i de trygge rammer. ​

Barnet har da brug for hjælp til regulering af forældrene og af fagpersoner. Barnet kan f.eks. have svært ved at stoppe en le​g i tide, hvis barnet egentlig har det sjovt, men samtidig er overfyldt med indtryk. Særligt her er det væsentligt, at forældre eller fagpersoner griber ind og får skabt mere ro, end barnet muligvis i situationen selv kan se, det har brug for.

​Det kan være e​​n stor opgave for en familie, hvis det primært er hjemme, at barnet reagerer på overgangene. Frem for alt har forældrene gavn af anerkendelse og forståelse for denne særlige problematik. Familien kan have gavn af, at man i fællesskab finder løsninger, der tilgodeser, at barnet reagerer hjemme pga. påvirkninger sket i løbet af dagen, dvs. overstimulering eller forsinket sansereaktion. 


Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Et kommunalt tilbud

PPR er et gratis kommunalt tilbud til børn og unge med særlige behov. I samarbejde med familien samt pædagoger kan kommunens PPR-medarbejdere medvirke til at afklare det enkelte barns behov for støtte. I PPR er der mulighed for rådgivning, vejledning og undersøgelse. PPR består typisk af specialpædagoger, lærere, psykologer, tale​​-hørekonsulenter, børnefysioterapeuter mm.

​Såvel pædagoger som forældre kan henvende sig til PPR. Når pædagogen vurderer, at barnets læring, trivse​l og udvikling kræver yderligere udredning, kan barnet indstilles til PPR. Dette gøres i samarbejde med barnets forældre, som skal give samtykke forud for en henvisning.

​Ud over samarbejde omkring afgrænsede forløb, kan institutioner også konsultere PPR mhp. faglig udvikling og rådgivning i det pædagogiske arbejde mere generelt. ​


Anvendt l​itte​ratur

  • ​J. Bruner: “Acts of Meaning”, Harvard University Press, 1990
  • H. Harboe: "At møde barnet – kunsten mellem at skærme og skubbe", kap. 9 i, "Bogen om det præmature barn", 2013
  • L. Strit Jørgensen: "Pasning af børn efter barsel", kap. 12 i:  "Bogen om det præmature barn", 2013
  • M. Hvid: “ Læring som lyst”, Folkeskolen, 2004
  • S. Smidt: “Bruner og små børns læring”, Hans Reitzels Forlag, 2013
  • L. Vygostsky: i: Lindqvist:”Læring som udviklingsvilkår, Klim, 2004


​​​Fagligt a​nsvarlig redaktør: psykolog Lisbeth Gath og sygeplejeforsker Janne Weiss​ 2/5-2016
​​
© Copyright Rigshospitalet,

Videnscenter for Tidligt Fødte Børn.​​


​​
Redaktør