Fysioterapi til tidligt fødte børn

Tidligt fødte kan have gavn af fysioterapi i flere forskellige tilfælde, men det er ikke alle tidligt fødte, der har brug for det.​​

​På Neonatalafdeling​en

Mens barnet er indlagt på neonatalafdelingen (NICU) støttes barnets udvikling af forældrene i tæt samarbejde med afdelingens personale, som er specialiserede i at tolke det lille barns signaler og behov.

Fysioterapeutens specialviden om det lille barns sansemotoriske udvikling, er et supplement til dette.

Et tidligt født barn kan som ikke-tidligt fødte børn, blive henvist til vurdering hos en fysioterapeut, hvis der f.eks. er tale om:

  • Barnet er i fare for at udvikle nedsat bevægelighed pga. forandringer i leddene (kontrakturer)
  • Barnet er i fare for eller har tegn på skævt hoved pga. den måde, det har ligget på i kuvøsen og efterfølgende
  • Barnet er i risiko for fejludvikling på andre fysiske/motoriske områder

 

Fysioterapeuten vil i samværet med forældrene bl.a. observere barnets:  

  • Spontane stilling: Barnets spontane måde at ligge på med hoved, arme og ben
  • Bevægelsesmønstre: Barnets måde at bevæge sig på
  • Muskeltonus: Den spænding, der er i barnets muskler
  • Ledbevægelighed: Barnets evne til at bevæge sine led
  • Barnets reaktioner på sansemæssige stimuli: F.eks. berøring og bevægelse.  

 

Afhængig af barnets alder og på baggrund af den fysioterapeutiske vurdering vil fysioterapeuten vejlede forældrene i, hvordan de fremadrettet skal lejre deres barn og hjælpe det med at stimulere den sansemotoriske udvikling bedst muligt.

Da det præmature barn er særlig sensitiv og har brug for megen ro til at vokse, vil det ofte, først være, når barnet er omkring gestationsuge 34 – 40, at  der er behov for  fysioterapeutisk bistand.

 

Efter udskrivelsen fra Neonatalafdelingen

​Nogle kommuner har et tilbud om rutinemæssig fysioterapi til præmature børn, men de fleste børn bliver ikke set af en fysioterapeut efter afsluttet forløb på hospitalet.

 

Tilbuddet er forskelligt på de forskellige hospitaler. Flere steder får børn født før 32 uger tilbudt en fysioterapeutisk opfølgning. Børn med behov for tættere opfølgning, kan tilbydes kontrolbesøg med kortere intervaller. På nogle hospitaler ses børnene til en afsluttende vurdering i 4-5 års alderen.

 

Formålet med den fysioterapeutiske opfølgning er:

  • ​​​At få en faglig vurdering af barnets ressourcer og udviklingsniveau
  • At støtte forældrene, så de får de bedste forudsætninger for at forstå deres barn og afhjælpe de vanskeligheder der evt. kan være
  • At give forældrene konkrete forslag og anvisninger
  • At identificere vanskeligheder, der kræver involvering af andre faggrupper fex. ergoterapeut
  • At henvise til fysioterapi i kommunalt regi, hvis der er behov for yderligere fysioterapeutisk træning

 

En stor del af undersøgelsen foregår, mens fysioterapeuten observerer barnet både alene og i forbindelse med, at forældrene håndterer barnet. Ved det lidt større barn vil fysioterapeuten tilrettelægge aktiviteter for barnet, så det motiveres til bevægelse. Fysioterapeuten vil via barnets leg observere dets sansemotoriske reaktioner og bevægemønstre.

 

 

Eksempler på motoriske udfordringer for det for tidligt fødte barn:

  • Barnet kan få svært ved at føre hænderne ind mod midten og sammen - stræktendensen bibeholdes pga. tyngdekraftens påvirkning
  • Barnet kan have svært ved at løfte benene fra underlaget, hvor bugmuskulaturen inddrages
  • Ubalance i musklernes spænding rundt om leddene. Jo senere et barn er født jo bedre muskelbalance mellem kroppens bøje- og strækkemuskler
  • Statisk siddestilling – svært ved at komme fra en udgangsstilling til en anden
  • Barnet vil gerne stå, men står på "stive" ben og fjedrer ikke i benene
  • Gangen har et stift præg, hvilket kan have betydning for de fremtidige motoriske funktioner som løb og hop
  • Barnet har svært ved at sortere og bearbejde sanseindtryk fra egen krop og/eller omgivelserne.

 

Standardiser​et Test​

Ved fysioterapeutisk vurdering og opfølgning, vil der i de fleste tilfælde blive udført en standardiseret udviklingstest. Formålet med testen er, at evaluere det lille barns motorisk udvikling. Hvis man gentager testen kan man følge udviklingen.

 

Alberta Infant Motor Scale​

En af de hyppigste test, man bruger, er Alberta Infant Motor Scale (AIMS) som anvendes til test af motoriske funktioner hos bl.a. børn mellem 0 – 18 måneder, født for tidligt.  Ved test af børn med GA < 37 uger bruges korrigeret alder.​

Vejledning​

Ud fra forældrenes fortælling om barnets trivsel, de kliniske observationer samt den standardiserede test, danner fysioterapeuten sig et overblik over barnets funktionsniveau og stærke som mindre stærke sider.

​Fysioterapeuten vil på baggrund heraf vejlede forældrene.  Indholdet i vejledningen er rettet mod barnets generelle udvikling og trivsel, men med fokus på den motoriske udvikling og sansebearbejdning. Rådgivningen vil være aldersspecifik, så forældrene kan støtte barnet bedst muligt på det givne tidspunkt.

 

Primærsekt​​oren

Hvis fysioterapeuten i opfølgningen vurderer, at barn har behov for yderligere fysioterapeutisk indsats, henvises barnet og familien til rådgivning/træning i kommunen.

Fysioterapeuten udarbejder i samarbejde med forældrene specifikke mål for udviklingen/interventionen. Den fysioterapeutiske intervention kan bestå af råd og vejledning, specifik træning eller behandling. Det overordnede mål med indsatsen er, at hjælpe barnet til at opnå så højt et funktionsniveau som muligt.

Der er mulighed for henvisning via Sundhedsloven eller Serviceloven.

  


Fagligt ansvarlig redaktør: Professor Gorm Greisen og fysioterapeut Kirsten Kirkegaard
08/02-2016

© Copyright Rigshospitalet, 
Videnscenter for Tidligt Fødte Børn.


​​

Redaktør