Palliative smerter

​Videnscenter for Børnesmerter deltager i det tværfaglige team omkring familier med børn og unge med livsbegrænsende sygdomme med fokus på at lindre smerter.

Palliation hos børn og unge er omsorg, pleje og behandling der ydes når behandling med helbredende sigte ikke længere er mulig. I denne fase fortsætter behandling og pleje rettet mod at øge livskvaliteten for barnet og dets familie. Sundhedspersonalet skal vurdere og lindre barnets fysiske, psykiske og sociale lidelser.

Barnet og dets familie skal løbende modtage en alderstilpasset, åben og ærlig information om situationen. Da situationen kan ændre sig hurtigt, mens barnets samt familiens forståelse og tilpasning udvikler sig løbende, må informationen afleveres gradvis i takt hermed.

Effektiv palliation kræver en bred tværfaglig og multidisciplinær tilgang, som inkluderer familien og gør brug af lokale, kommunale ressourcer; det kan implementeres med succes selv om ressourcerne kan være begrænsede.

Definition af palliativ indsats til børn og unge

"Palliativ indsats til børn og unge udgør et særligt felt, som er tæt forbundet med palliativ indsats til voksne. WHO's definition af palliativ indsats, målrettet børn og deres familier, er følgende: Principperne henviser til andre kroniske lidelser hos børn (WHO 1998a)

  • Palliativ indsats til børn er den aktive totale indsats for barnets krop, sind og ånd og omfatter også støtte til familien.
  • Den palliative indsats starter, når sygdommen er diagnosticeret, og fortsætter uanset om barnet modtager behandling målrettet lidelsen.
  • Sundhedspersonale skal vurdere og lindre et barns fysiske, psykologiske og sociale lidelser.
  • Effektiv palliativ indsats kræver en bred, tværfaglig tilgang, der omfatter familien og som anvender samfundets tilgængelige ressourcer. En succesrig indsats kan implementeres selv med begrænsede ressourcer.
  • Den palliative indsats kan iværksættes i sekundærsektoren, i primær sektoren og endda i barnets hjem (WHO, 2005; Videnscenter for Rehabilitering og Palliation, 2015)".​

Smerter hos børn og unge i p​​alliation

Barnets smerter skal vurderes i forhold til en forståelse af barnet som helhed; barnets udviklingsniveau, barnets forståelse, ræsonnement og eksistentielle dybde af lidelse og i forhold til barnets familie og omgivelser.

Principper for s​​mertebehandling

  • Undersøg og tro på barnets rapportering om smerte, symptomer og lidelser
  • Overvej årsager og medvirkende årsager til smerterne
  • Hav en proaktiv tilgang og undgå at udsætte behandling
  • Brug både farmakologiske og non-farmakologiske interventioner.
  • Overvej byrden for barn og familie "Keep it simple" og minimalt invasivt
  • Forvent og behandl almindelige bivirkninger intensivt
  • Vær grundig i forklaringer til barn og familie og vær opmærksom på holdninger og forventninger til behandlingen (herunder fx myter som at opioider forkorter livet)
  • Forbliv fleksibel og reviderende da mål er dynamiske og børns/familiers ønsker og behov ændres
  • God kommunikation og koordination med andre involverede sundhedsprofessionelle.
  • Sørg for familien har adgang til hjælp døgnet rundt.

Behandlingen bør tilrettelægges i et samarbejde mellem behandlingsansvarlig læge (BAL), plejeansvarlig sygeplejerske (PAS) og børnesmerteenheden (DECT 5-1341).

Færrest mulig læge- og sygeplejefagligt personale skal involveres i behandlingen af den enkelte patient. Børnesmertesygeplejersken varetager som regel den praktiske del af smertebehandlingen og kommer dagligt på tilsyn hos indlagte børn, så længe det er påkrævet. Børnesmertesygeplejersken underviser forældrene i eventuelle smertepumper og sikrer sig, at forældrene føler sig trygge ved den aftalte smertebehandling. Det vil derfor også være naturligt at forældrene kan kontakte hende om smerteproblemer i de perioder hvor barnet er hjemme, ligesom der kan laves aftale om at hun kan kontaktes udenfor normal arbejdstid via vagthavende anæstesilæge. I weekender og andre perioder, hvor smertesygeplejersken ikke er til stede, varetages de nødvendige tilsyn af lægerne på anæstesiafsnit 4013. 

Redaktør