Hud-mod-hud-kontakt
En intervention de fleste børn kan tage imod.
Det nyfødte barn bør få hud-mod-hud kontakt med sine forældre tidligst muligt efter fødslen, så længe ad gangen som muligt og vedblivende så længe barnet har brug for støtte til at holde sig fysiologisk stabilt. Hud-mod-hud-kontakten bør fortsætte dagligt under hele barnets indlæggelse til gavn for amning (1). Det er ikke muligt at fastsætte en mindstedosis, men der er tilsyneladende en dosis-responseffekt i forhold til amning, som betyder at mere er bedre(2, 3). Lad første møde mellem mor og barn være hud-mod-hud, medmindre der er tungtvejende grunde imod.
Når barnet ligger uforstyrret hud-mod-hud, vil det gennemgå forskellige tegn, der leder til amning, f.eks. række tunge, strække sig, slikke på sine hænder, kører munden frem og tilbage over brystvorten. Første gang et tidligt født barn lægges til brystet, vil de fleste bevæge sig på de følgende tre trin, dvs. uden at sutte og synke – det kommer senere (4).
Snuser til brystet/mund mo brystvorte
Kendetegn: Barnet kan opretholde fysisk stabilitet i vandret stilling.
Når barnet kan opretholde fysisk stabilitet i vandret stilling, bør det forsøgsvis lægges til brystet med henblik på at snuse, slikke og smage, søge og evt. hyggesutte. Vær opmærksom på hvordan barnet reagerer, og lær moderen at give adækvat respons på barnets tegn på balance og ubalance(4.5).
Nogle børn har måske ikke overskud til at slikke, smage eller tage fat første gang de bliver lagt ved brystet, men alligevel får de noget ud af at blive lagt til. Barnet snuser til brystet og fornemmer brystvorten mod munden. Moderen kan presse lidt mælk ud, så det kommer i kontakt med barnets læber. Barnet bestemmer selv, hvor aktivt han/hun vil være, der er ingen krav.
Hvornår barnet første gang lægges til brystet bør ikke være begrænset af gestationsalder, postmenstruel alder eller vægt, men alene bero på barnets fysiske stabilitet(6, 7). Mulighed for vellykket amning fremmes formentlig af, at barnet lægges tidligt til brystet. Om muligt bør barnet lægges til ved første møde mellem mor og barn.
Slikker og smager mælken
Tidlig oral oplevelse influerer på senere oralmotorisk udvikling med henblik på amning. At gabe over moderens bryst og få lidt mælk i munden tillader optimal oral stimulation. Når barnet har vist interesse vil det ofte forsøge at tage fat ved brystet.
Søger, finder og får brystvorten i munden
Det præmature barns tegn på at søge kan være svage, det kan være barnet gaber lidt, bevæger læberne, rækker tunge, fører hånden til munden eller drejer hovedet(5.4). Når barnet får ro til at samle sig, kan det meget tidligt tage fat og lave enkelte suttebevægelser, hvis barnet er stabilt kan dette ske fra før 28 uger PMA(3).
CPAP-behandling udelukker ikke hyggesutning og amning(3). Når barnet er vågent og opmærksomt og klar til samspil bør amning prioriteres. Et døsigt barn kan også lægges til. Sørg for et støttende fysisk miljø og vær nærværende.
Sutter og synker
Kendetegn: Barnet tager fat om brystvorten, holder taget, kan sutte enkelte gange eller enkelte kortere eller længere sutteperioder. Barnet synker enkelte gange. Barnet holder mange pauser.
Barnet lægges til brystet, når det viser tegn på vågenhed. Moderen bør støtte barnets hoved og nakke med sin hånd, da barnets muskulatur er svag og barnets evne til at lave vakuum er begrænset. Undgå begrænsninger i måltider – hyppighed og varighed – medmindre der er gyldig grund. Undgå brug af suttebrik. Fortsæt daglig hud-mod-hud-kontakt – både til børn der ligger i kuvøse og vugge(1,3). Anvend gerne tøj til barnet, der kan knappes op eller let tages af.
Sutter og synker kortvarigt flere gange om dagen
Det kan være en fordel, at barnet er vågent og opmærksomt, når det lægges til. Når moderen eller faderen har barnet hud-mod-hud, vil de lettere kunne opfange barnets signaler om, at det er parat til at sutte. Hvis barnet ligger i vuggen, kan de beskedne signaler nemt overses, og barnet falder i søvn igen uden at nogen ser dets behov. Hvor meget barnet kan præstere, kan skifte fra amning til amning, og fra dag til dag, men langsomt og sikkert vil det gå fremad. Støt moderen og hav realistiske forventninger til barnet, da etablering af amning hos præmature børn kan være langvarig.
Sutter mere effektivt og får mindre i sonde/kop
Kendetegn: Barnet kan forblive koncentreret og sutte længere sutteperioder, men gør det ikke til hvert måltid. Barnet synker gentagne gange. Barnet falder i søvn af træthed – ikke af mæthed.
Når barnet sutter effektivt, bør supplement med faste mængder ophører, og i stedet bør barnet suppleres i forhold til dets ammeadfærd.
Sutter mere end der gives i sonde/kop
Kendetegn: Barnet sutter flere halve måltider om dagen gennem flere dage. Barnet responderer på mindre mælk i sonden ved at melde sig og sutte – nogle gange mindre og hyppigere måltider.
Barnet øver sig og får erfaring med at spise, når det er sultent. Barnet kan stadig falde i søvn af træthed, inden det er mæt, men vil i stigende grad falde i søvn af mæthed. Barnet bør selv regulere tidspunkt for næste måltid, og fri amning en del af døgnet udvides gradvist. Moderen bør fortsætte sædvanlig udmalkning til barnet tømmer brystet, så mælkeproduktionen ikke falder.
Får kun bryst
Kendetegn: Barnet spiser koncentreret og falder i søvn af mæthed. Barnet sutter hver 2.-3. time (8-12 gange i døgnet), også om natten. Barnet kommer med tydelige synkelyde efter at have suttet i kortere tid. Barnet har 6-8 våde bleer i døgnet, heraf mindst en, der er meget tung.
I den første tid med fuld amning har mange præmature børn brug for hjælp til at forblive koncentreret under måltidet. De skal måske have hjælp til at forblive vågne, eller stimuleres til at sutte videre f.eks. ved at moderen masserer/squeezer brystet under amningen, så mælken fortsat flyder. Langsom vægtstigning accepteres i en til to uger. Nøgenvejning flere gange om ugen i den/de første uger øger forældrenes tryghed. Når barnet er fuldt ammet, selvregulerer det sit indtag, og må i princippet selv bestemme intervallet mellem måltiderne. Fordelen er at barnet er klar til at spise, når det selv melder sig.
Et præmaturt barn har dog ofte brug for små hyppige måltider, på trods af at mange præmature børn sover i lange perioder ad gangen. Hud-mod-hud-kontakt størstedelen af døgnet kan hjælpe barnet til at vågne af forældrenes bevægelser, forældrene kan mærke alle barnets tegn på at vågne og ville sutte, og det fremmer barnets mulighed for at komme hurtigt til brystet. Når barnet lægges til brystet ved det første sulttegn, vil der gå kortere tid mellem måltiderne (barnet vil måske spise 10 måltider på et døgn i stedet for 8). Når barnet spiser flere gange i døgnet, kan det hurtigere spise tilstrækkeligt til at tage adækvat på. Moderen bør fortsætte udmalkning et par gang i døgnet, så længe barnet har brug for at blive vækket, eller brug for hjælp til at forblive koncentreret under måltidet.
Link til Mælkevejen på andre sprog
Referencer
1. Maastrup R, Petersen M, Horskjær M, Poorisrisak P, Bjerrum M, Nørgaard MW. Klinisk retningslinje for hud-mod-hud-kontakt mellem præmature børn og deres forældre. Center for kliniske retningslinjer, Aalborg Universitet, september 2024.
2. Oras P, Thernström Blomqvist Y, Hedberg Nyqvist K, Gradin M, Rubertsson C, Hellström-Westas L, et al. Skin-to-skin contact is associated with earlier breastfeeding attainment in preterm infants. Acta Paediatr. 2016;105(7):783–9.
3. Maastrup R, Hansen BM, Kronborg H, Bojesen SN, Hallum K, Frandsen A, Kynaeb A, Svarer I, Hallström I. (2014) Breastfeeding progression in preterm infants is influenced by factors in infants, mothers and clinical practice: The results of a national cohort study with high breastfeeding initiation rates. PLoS ONE 2014 Sep 9(9): e108208.
4. Maastrup R, Walloee S, Kronborg H, Sandfeld HB, Rom AL (2025) Preterm infants’ first breastfeeding attempt: Early initiation and performance: A large multicentre questionnaire study based on maternal observations. PLoS One 20(7): e0303224.
4.5 Nyqvist KH, Ewald U, Sjoden PO. Supporting a preterm infant's behaviour during breastfeeding: a case report. J Hum Lact. 1996 Sep;12(3):221-8
6. Nyqvist KH, Maastrup R, Hansen MN, Haggkvist AP, Hannula L, Ezeonodo A, Kylberg E, Frandsen AL, Haiek LN. Neo-BFHI: The Baby-friendly Hospital Initiative for Neonatal Wards. Core document with recommended standards and criteria. Nordic and Quebec Working Group; 2015.
http://www.ilca.org/main/learning/resources/neo-bfhi
7. World Health Organization. Protecting, promoting and supporting breastfeeding: the Baby-friendly Hospital Initiative for small, sick and preterm newborns. World Health Organization 2020.