Hvad er NIDCAP?
Baggrund for udviklingen af NIDCAP
I 1970'erne udviklede den amerikanske pædiater Thomas Berry Brazelton (1918–2018) Brazelton Neonatal Behavioral Assessment Scale (B-NBAS). Brazelton var optaget af det nyfødte barns ressourcer, kompetencer og evne til at tilpasse sig omgivelserne og kommunikere sine behov. Hans arbejde bidrog til en ny forståelse af det nyfødte barn som et aktivt og kompetent individ.
Den synaktive model
Udviklingspsykolog Heidelise Als, stifter af NIDCAP, samarbejdede tæt med Brazelton og videreudviklede hans arbejde til Den synaktive model. Modellen er et systematiseret teoretisk observations- og adfærdsredskab, som gør det muligt at forstå det syge eller for tidligt fødte barns adfærd og reaktioner. Modellen bygger på en forståelse af, at barnet kontinuerligt forsøger at opnå og opretholde balance mellem sine ressourcer og de påvirkninger, det møder fra omgivelserne.
Den synaktive model beskriver barnets funktion og adfærd gennem fem indbyrdes forbundne delsystemer:
- Det autonome system
- Det motoriske system
- Søvn- og vågenhedssystemet
- Interaktionssystemet med omverdenen
- Selvreguleringssystemet
Ved at observere barnets adfærd inden for disse fem delsystemer kan barnets styrker, ressourcer, sårbarheder og grad af modenhed vurderes. Denne viden danner grundlag for at tilpasse miljø, håndtering, pleje og behandling til det enkelte barns behov.
Observation af de fem delsystemer
NIDCAP bygger på systematiske observationer af barnets adfærd før, under og efter pleje, behandling og undersøgelser. Observationerne støtter sundhedsprofessionelle og forældre med at forstå barnets signaler og behov og tilpasse omsorgen derefter.
Målet er at skabe de bedst mulige betingelser for barnets udvikling, trivsel og velbefindende. Samtidig understøttes forældrenes deltagelse og relationen mellem barn og familie. Ved løbende at tilpasse både omsorg, behandling og det omgivende miljø kan barnet og familien mødes med størst mulig tryghed, nærhed og støtte gennem indlæggelsesforløbet.
APIB
På Rigshospitalets Afdeling for Intensiv Behandling af Nyfødte og Mindre Børn er overlæge Porntiva Poorisrisak og NIDCAP Træner og Intensiv sygeplejersker med specialistfunktion Jannie Haaber uddannet som APIB Professionals (Assessment of Preterm Infants' Behavior).
APIB er en omfattende og systematisk neuroadfærdsmæssig vurdering udviklet af Heidelise Als, PhD. Formålet er at beskrive det for tidligt fødte eller syge nyfødte barns styrker, ressourcer, sårbarheder og udviklingsmæssige udfordringer.
Vurderingen tager udgangspunkt i barnets adfærd inden for de fem delsystemer i Den synaktive model:
- Det autonome system (respiration, cirkulation og fordøjelse)
- Det motoriske system (muskeltonus, bevægelser og kropsstilling)
- Søvn- og vågenhedssystemet
- Opmærksomhedssystemet
- Selvreguleringssystemet
Undersøgelsen foregår i rolige og tilpassede omgivelser med dæmpet belysning og færrest mulige forstyrrelser. Hvis muligt, påbegyndes undersøgelsen, når barnet er veludhvilet, mæt og i en stabil tilstand. Et grundlæggende princip i APIB er, at barnet skal have de bedste forudsætninger for at kunne præstere sit bedste og vise sine ressourcer og kompetencer.
Barnet stimuleres gradvist gennem lys, lyd, berøring, bevægelse og refleksundersøgelser, mens dets reaktioner observeres nøje. Gennem hele undersøgelsen vurderes barnets evne til at bevare eller genfinde balance samt behovet for støtte og facilitering.
Undersøgelsen giver mulighed for at beskrive barnets styrker og sårbarheder på tværs af alle delsystemer. Nogle børn kan have betydelige udfordringer i forbindelse med motoriske eller sensoriske påvirkninger, mens de samtidig viser stærke ressourcer i opmærksomhed, social kontakt og samspil. APIB tager udgangspunkt i det enkelte barns individuelle profil og bidrager til en nuanceret forståelse af barnets udviklingsmæssige kompetencer og behov.
En APIB-vurdering varer typisk 30–60 minutter.
Formålet med APIB er at give forældre og sundhedsprofessionelle en dybere forståelse af barnets individuelle styrker, sårbarheder og behov. Resultaterne kan danne grundlag for anbefalinger til, hvordan barnets udvikling bedst understøttes både under og efter indlæggelsen. Vurderingen kan desuden bidrage til planlægning af eventuelle opfølgnings- og støtteforløb.
APIB anvendes også i forskning og betragtes internationalt som en pålidelig metode til vurdering af det nyfødte barns neurologiske og adfærdsmæssige modenhed.
På sigt er det afdelingens mål at kunne tilbyde APIB-vurdering til de mest sårbare børn som led i den tidlige opfølgning eller forud for udskrivelse til hjemmet. Dette gælder blandt andet ekstremt for tidligt fødte børn, børn født med asfyksi samt børn, der har gennemgået et komplekst sygdoms- eller behandlingsforløb.
Læs mere om APIB, uddannelsesforløbet og certificeringskrav hos NIDCAP Federation International- NIDCAP.org
NIDCAP-observation
Med afsæt i APIB udviklede Heidelise Als den naturalistiske observationsmetode NIDCAP-observation. Formålet er i klinisk praksis at anvende systematiske observationer af barnets fem delsystemer til at tilpasse pleje, behandling og omsorg til det enkelte barns behov under indlæggelsen.
Ved en NIDCAP-observation observeres barnets adfærd struktureret før, under og efter en håndtering, procedure, plejesituation eller interaktion. Observationerne giver indsigt i barnets ressourcer, styrker, sårbarheder og aktuelle udviklingsmæssige behov.
På baggrund af observationen udarbejdes en beskrivelse af barnets styrker og sårbarheder samt en vurdering af barnets næste udviklingsmål. Sammenholdt med barnets medicinske tilstand og baggrundshistorie danner dette grundlag for individuelle anbefalinger til pleje, behandling og omsorg.
Anbefalingerne har til formål at reducere ubehag, belastning og stress samt understøtte barnets trivsel og udvikling gennem tilpasning af miljø, håndtering og sansemæssige stimuli til barnets modenhed, ressourcer og aktuelle behov. Målet er at støtte barnets udvikling både på kort og lang sigt.
Et grundlæggende princip i NIDCAP er, at barnet udvikler sig bedst i tæt samspil med sin familie. Derfor udarbejdes og anvendes anbefalingerne i et vedvarende samarbejde og partnerskab mellem familien og de sundhedsprofessionelle omkring barnet.
Jeg synes især den sidste sætning er vigtig, fordi den tydeliggør, at forældrene ikke blot modtager anbefalingerne, men er aktive samarbejdspartnere i både observation, fortolkning og omsætning af dem i hverdagen omkring barnet.
Familieintegreret omsorg og partnerskab
NIDCAP er relationsbaseret og bygger på et tæt samarbejde – et partnerskab med barnets forældre, som fra starten betragtes som de vigtigste personer i barnets liv. Omsorg, pleje og behandling planlægges og gennemføres i samspil mellem barnet, forældrene og de sundhedsprofessionelle.
Forældrene vejledes, støttes og guides i, hvordan de bedst kan forstå og støtte deres barn, samtidig med at de selv får støtte i at håndtere deres situation som familie under indlæggelsen. Barnet og forældrene bør som udgangspunkt ikke adskilles under indlæggelsesforløbet. NIDCAP har sammen med andre internationale initiativer været med til at udvikle og fremme principperne for familieintegreret omsorg, hvor pleje og behandling af mor og barn så vidt muligt foregår sammenhængende og uden unødig adskillelse.
Sundhedsprofessionelle på neonatalafdelinger har behov for træning i at observere og forstå barnets adfærd for at kunne tilpasse omsorg og behandling til barnets styrker, sårbarheder og signaler. Denne kompetence anvendes til at vejlede forældrene, så de gradvist og i stigende grad selvstændigt kan tage aktiv del i plejen af deres barn på en sensitiv og tilpasset måde, der tager udgangspunkt i barnets behov og adfærd.
Læs mere om NIDCAP på NIDCAP Federation Internationals hjemmeside NIDCAP.org