Henvisning - kræftpakkeforløb
Alle henvisninger fra praktiserende læge, speciallæge eller andet hospital sendes elektronisk med følgende oplysninger:
- Diagnosekode
- Co-morbiditet
- Aktuel medicin
- Patientens aktuelle telefonnummer (vigtigt at det er opdateret)
- Henvisende læge
Henvisning af gynækologiske cancerpatienter til Rigshospitalet – obligatoriske henvisningskriterier.
Cervixcancer:
Henvisningskriterier:
- Biopsisvar med carcinom eller
- synlig tumor svarende til cervix.
Henvises efter skabelon (se nedenfor)
Patienten bedes informeret om:
- Malign sygdom.
- Indkaldes til PET/CT inden fremmøde (undtaget FIGO IA1 eller hvor PET/CT allerede foreligger).
- Ventetid på revision hvis histologi er foretaget på andre hospitaler end RH og HGH.
- Ved forundersøgelse (efter PET/CT) gennemgås scanning og det videre forløb som kan bestå af operation eller stråle-kemoterapi.
Corpuscancer:
Henvisningskriterier:
- Biopsisvar med malign tumor eller atypisk hyperplasi i corpus uteri.
Henvises efter skabelon (se nedenfor)
Patienten bedes informeret om:
Ved Lav-mellemrisiko endometriecancer (grad 1+2 endometroidt adenocarcinom) og atypisk hyperplasi
- Indkaldes til forundersøgelse og dernæst operation
- Ventetid på revision hvis histologi er foretaget på andre hospitaler end RH og HGH.
Ved serøst adenocarcinom, clearcell adenocarcinom, carcinosarkom eller grad 3 endometroidt adenocarcinom
- Indkaldes til PET/CT inden forundersøgelse
- Ventetid på revision hvis histologi er foretaget på andre hospitaler end RH og HGH.
- Ved forundersøgelse (efter PET/CT) gennemgås scanning og det videre forløb som kan bestå af operation og/eller kemoterapi.
Vulvacancer:
Henvisningskriterier:
- biopsisvar med malign tumor, eller synlig malignitetssuspekt tumor.
Henvises efter skabelon (se nedenfor)
Patienten bedes informeret om:
- Malign sygdom
- Eventuelt indkaldes til PET/CT inden fremmøde (hvis vi ud fra henvisning kan se, at patienten opfylder krav for dette).
- Ventetid på revision hvis histologi er foretaget på andre hospitaler end RH og HGH.
- Ved forundersøgelse gennemgås det videre forløb som kan bestå af operation eller stråle-kemoterapi.
Ovariecancer:
Henvisningskriterier:
- RMI >200 (dvs der skal foreligge CA-125 (og Kreatinin aht PET/CT samt Carcinoembryonalt antigen af hensyn til differential diagnostik)
- Hvis histologi fra operation af anden årsag viser kræft i æggestokkene
Henvises efter skabelon (se nedenfor)
Patienten bedes informeret om:
- Malign sygdom
- Indkaldes til PET/CT inden fremmøde
- Ved forundersøgelse gennemgås det videre forløb. Ved malign sygdom kan behandlingen bestå af operation og/eller kemoterapi.
Henvisningsskabelon
Henvisningsdiagnose, kort problemstilling
Histologisvar, hvis dette foreligger
(RMI og eventuelt IOTA ved mistanke om c. ovarii)
Allergi
Tidl. Kirurgi
Co-morbiditet
Medicin, herunder AK behandling
WHO performance status:
- Performance status 0
- Fuldt aktiv som før man blev syg.
- Performance status 1
- Kan ikke udføre tungt fysisk arbejde, men alt andet.
- Performance status 2
- Oppegående mere end halvdelen af dagen og selvhjulpen, men ude af stand til at udføre fysisk arbejde.
- Performance status 3
- I seng eller siddende i stol mere end halvdelen af dagen, og brug for hjælp til at klare sig selv.
- Performance status 4
- Bundet til seng eller stol og har brug for hjælp til alt.
Højde + vægt
CA-125 og CEA ved mistanke om c. ovarii.
Kreatinin, elektrolytter
Behov for tolk – hvilken?
Andre behov (lift til leje mm.)
Onkofonen
Eksternt telefonnummer: 38 69 77 57
Onkofonen er en ekstern og intern rådgivnings- og visitationsfunktion. Den bemandes på hverdage fra 8-15 og varetages af en læge i Gynækologisk-Onkologisk team.
Onkofonen kan kontaktes ved spørgsmål, tvivl samt hvis patienten ikke passer i en af ovenstående kasser.
Hvis der via Onkofonen er lavet aftale om henvisning ud over ovenstående kriterier skal det fremgå af henvisningen.
Kontaktoplysninger
Gynækologi
Sekretariat, Afsnit 4004
Rigshospitalet, Opgang 4, stuen
Juliane Maries Vej 8, 2100 København Ø
Tlf.: 35 45 44 66 dagligt mellem kl. 8.00-14.00
Fax: 3545 4005