Gå til hovedindhold

Om Graviditet, Fødsel og Barsel

Graviditet, Fødsel og Barsel er en del af Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, som er en del af Juliane Marie Centret; Rigshospitalets center for kvinder, børn og forplantning. ​

​​​

Graviditet, Fødsel og Barsel yder svangreomsorg, fødselshjælp og barselomsorg til kvinder med ukomplicerede forløb og til kvinder med varierende grader af komplicerede forløb. Vores arbejde præges af de lange patientforløb med mor og barn, hvor kontinuitet og integration er vigtigt.

Årligt er der ca 6.000 fødsler hos os - heraf ca. halvdelen fra lokalområdet. 

Graviditet, Fødsel og Barsel i tal (2018)


Vi har tætte samarbejdsrelationer med mange afdelinger særligt Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, hvor syge og for tidligt fødte b​​​ørn er indlagt. 

Graviditet, Fødsel og Barsel modtager kvinder fra hele landet med hovedvægten på patienter fra hovedstadregionen og det østlige ​Danmark.

Vi mod​tager både normale svangre- og barselspatienter, kvinder med truende for tidlig fødsel og kvinder med forskellige former for medicinske sygdomme, som kan komplicere svangerskabet og selve fødslen.

Graviditet, Fødsel og Barsel har en central rolle i den integrerede behandling af gravide og fødende fra østlige Danmark og øresundsregionen med alvorlige medicinske sygdomme og svære graviditetskomplikationer. Dette indebærer et tæt samarbejde med de gynækologisk-obstetriske afdelinger i regionen, de tilgrænsende ekspert​​områder og specialer i Juliane Marie Centret og de øvrige specialer på Rigshospitalet.


Vi modtager gravide med sukkersyge, stofskiftesygdomme, immunisering (f.eks. rhesusim​munisering og trombocytopeni), hjertesygdomme og andre alvorlige medicinske og kirurgiske sygdomme, hvor et samarbejde med andre specialafdelinger og centre på Rigshospitalet er af afgørende betydning.


Desuden henvises kvind​er med truende, meget for tidlig fødsel eller misdannelser hos fostret.

Rigshospitalet er et undervisningshospital

Da Rigshospitalet er et undervisningshospital, vil du som patient og pårørende indimellem opleve, at der vil være læger, jordemødre, sygeplejersker og andre under uddannelse med på stuen eller ved en konsultation.

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden