Husk at skanningerne kræver ro og koncentration, så lad dine børn blive derhjemme. Vi henstiller til at syge børn ikke medbringes i jordemoderkonsultationen - dette både af hensyn til de øvrige gravide og af hensyn til jordemoderen. Hvis du har syge børn og pasningsproblemer, så ring og få en anden tid.
I løbet af din graviditet bliver du tilbudt to skanninger:
1. trimester-skanning (uge 11 - 13)
Ved 1. trimester-skanning undersøger man, om der er liv, om der er et eller flere fostre, og man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om fosteret kan have kromosomafvigelse som fx Downs syndrom, vil fosterets nakkefold også blive skannet. Størrelsen på nakkefolden kan - sammen med en blodprøve og din alder – vise sandsynligheden for kromosomafvigelse. Læs mere om 1. trimester-skanning
2. trimester-skanning (uge 21 - 22)
Ved skanningen undersøges fostret for eventuelle misdannelser eller andre forhold, som kræver ekstra undersøgelse eller særlig opmærksomhed under graviditet og fødsel. Læs mere om 2. trimester-skanning
Børn med til scanning
Vi henstiller til at syge børn ikke medbringes til scanningen - dette både af hensyn til de øvrige gravide og af hensyn til jordemoderen. Hvis du har syge børn og pasningsproblemer, så ring og få en anden tid.
Andre undersøgelser
I nogle få tilfælde, kan det være nødvendigt med supplerende undersøgelser, f.eks.:
Læs mere om
andre typer af undersøgelser.
Prænatal vejledning
Har du spørgsmål til skanningerne, er du velkommen til at ringe til Prænatal Vejledning på telefon:
35 45 87 29.
Telefontid: Mandag - torsdag kl. 9.00 - 12.00
Kan man få billeder af fosteret?
Ja, det kan du! Hvis du ønsker et billede af fostret fra skanningen, kan du nemt få det direkte på din telefon. Når skanningen er afsluttet, skal du blot fortælle jordemoderen, sonografen eller lægen, der udfører skanningen, at du gerne vil have et billede. Så kan du tage et billede af skærmen med din telefon og tage det med dig hjem som et særligt minde, eller dele det med dem du ønsker.
Rigshospitalet er et undervisningshospital
Da Rigshospitalet er et undervisningshospital, vil du som patient og pårørende indimellem opleve, at der vil være læger, jordemødre, sygeplejersker og andre under uddannelse med på stuen eller ved en konsultation.