Delprojekt 2: Undersøgelse af de gravides mentale sundhed
Graviditeten er en periode i livet, hvor der sker en transition med store fysiske og psykologiske ændringer, som kan true den enkelte gravide kvindes mentale sundhed. I denne kontekst forstås mental sundhed ud fra Sundhedsstyrelsens definition af mental sundhed ”Mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor det enkelte menneske kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress og indgå i fællesskaber med andre mennesker. Mental sundhed er altså ikke kun fraværet af psykisk sygdom, men består også af psykologiske ressourcer og evner, som er nødvendige for at kunne udvikle sig og klare de udfordringer, der dukker op i alle menneskers liv” (28).
Litteraturen beskriver, at kvinder med den laveste selvrapporterede mentale trivsel/livskvalitet har en øget risiko for negative graviditetsudfald samt depression i forbindelse med fødslen (5-10). Desuden har kvinder med høj grad af bekymringer relateret til graviditeten en øget risiko for angst (29). Det er velkendt, at kvinder, som har angst og/eller tegn på depression under graviditeten har øget risiko for depression efter fødslen, hvilket kan påvirke mor-barn relationen negativt samt øge risikoen for depression hos moderen senere i livet. I Anbefalinger for Svangreomsorgen (12) er der derfor fokus på, at den mentale sundhed hos gravide kvinder og at fremme gravide trivsel.
Under første fase af COVID-19 pandemien i foråret 2020 blev motionsaktiviteter og andre fritidsaktiviteter i vidt omfang nedlukket i Danmark. Det er ukendt, hvad denne nedlukning har betydet for gravide kvinders motionsvaner, men vi ved, at en af de gravide kvinders foretrukne motionsaktiviteter, svømning (30), ikke har været tilgængelig. Ligeledes har vi en begrundet formodning om, at motionsaktiviteter i fællesskaber har været væsentlig reduceret. Vi har derimod en formodning om, at flere har været ude at gå ture under den første fase af COVID-19 i foråret 2020 end tidligere.
Mindre socialt samvær
Nedlukningen medførte, at mange danskere, inklusiv gravide kvinder, har været meget mere hjemme end tidligere samt haft mindre socialt samvær med venner og familie. Det at være hjemme det meste af tiden kan have haft betydning for rygestop og alkoholindtag, men vi ved ikke, hvorvidt det har en positiv eller negativ betydning for gravide kvinder.
I forhold til den mentale sundhed er det ligeledes vigtigt at belyse, hvorvidt der er sket negative eller positive ændringer. En hypotese kan være, at flere gravide kvinder har haft en højere grad af ængstelse og bekymringer end gravide kvinder forud for pandemien og at de manglende fællesskaber og mindre socialt samvær med venner og familie har påvirket den enkelte kvindes mentale trivsel negativt. En anden hypotese er, at gravide kvinder har oplevet mindre stress og mere ro under den første fase af COVID-19 og derfor har oplevet at have en bedre trivsel.
Se en lille animationsvideo om ændringer i de gravides mentale sundhed.