Enheden for Simulation og Læring i JMC

Enheden for Simulation og Læring i JMC er en forsknings- og udviklingsenhed i Juliane Marie Centret med fokus på simulationsbaseret kliniknær forskning, udvikling og uddannelse. Forskning og træning i enheden omfatter både laparoskopisk kirurgi, implementering af kirurgiske træningsprogrammer og kirurgisk kompetencevurdering, obstetrisk simulation samt teamtræning i akutte obstetriske hændelser og pædiatrisk simulation. Forskningen og undervisningen henvender sig til mange sundhedsprofessionelle faggrupper, og vi arbejder både tværfagligt, tværdisciplinært og med teamtræning. ​​