​Det kan ske for alle

Billedet på et seksuelt overgreb er for de fleste den ukendte mand, der springer frem fra en busk. Sådan sker et overgreb også for nogle, men for andre er det sket anderledes. Overgrebet kan være sket hjemme hos dig selv, hos en date, hos venner, til en fest, på et toilet, et diskotek, i en taxa eller et helt andet sted. 

Gerningspersonen kan for eksempel være en, du lige har mødt, eller en du kender rigtig godt. Gerningspersonen er ofte, men ikke altid, en mand.

Hvordan kunne det ske?

Mange føler, at de selv har ansvaret for det, der skete, endda at det var deres egen skyld. Hvis man har været udsat for et overgreb, spørger man derfor ofte sig selv: Hvad kunne jeg have gjort anderledes? - Hvorfor lige mig? - Hvorfor gik jeg ikke? - Lagde jeg selv op til det? osv. Sådan kan du tænke, hvis du f.eks. har været fuld, har talt med gerningspersonen, har flirtet, har sagt ja til at danse, eller er gået med vedkommende hjem.

Mennesker er vant til at have indflydelse på, hvad der sker med dem, og pludselig har du befundet dig i en situation, hvor en anden har bestemt over dig. Tankerne om dit eget ansvar er et forsøg på at finde en forklaring på det, der skete. Det betyder imidlertid ikke, at du hverken kunne eller skulle have gjort noget anderledes i situationen.

At gøre modstand

De fleste har forestillet sig, at de ville løbe væk, råbe op, slå eller sparke, hvis de blev overfaldet eller forulempet. Det lykkes for nogen. Men mange gør slet ikke den modstand, som de havde forestillet sig, hvilket kan medføre skyld- og skamfølelser.

Et overgreb kommer oftest uventet og overrumplende. Måske bliver du bange eller føler dig handlingslammet og er derfor ikke i stand til at gøre det, du ville gøre, hvis du havde kontrol over situationen og dig selv. Måske har du vist din modstand på en anden måde ved fx at græde eller med krop eller ord givet udtryk for, at du ikke bryder dig om det, der sker. Det kan også være, at du vurderer, at overmagten i situationen er for stor, så du vælger ikke at gøre noget, fordi du ellers vil udsætte dig selv eller andre for endnu større fare. Det kan have været det sikreste for dig ikke at have kæmpet imod. ​

Det opleves uvirkeligt

Det kan tage tid at forstå, at det, som virkede utænkeligt, faktisk skete. Du husker det måske, som var det en film, samtidig med at enkelte dele af overgrebet bliver ved med at dukke op i dine tanker. Måske som et billede, en lugt, en lyd eller en kropslig fornemmelse. På den måde kan overgrebet på samme tid føles uvirkeligt og være pinagtigt nærværende.

Du føler dig forandret

Mange fortæller, at de føler, at alle må kunne se på dem, hvad der er sket. Efter overgrebet kan du have det anderledes, end du plejer. Det kan føles, som om forskrækkelsen stadig sidder i kroppen. Du kan have svært ved at koncentrere dig, føle dig anspændt, få kvalme, ondt i maven, have svært ved at sove og få mareridt. Du kan blive irritabel og vred over småting, græde meget og på helt uventede tidspunkter. Du kan opleve, at du ikke kan overskue ting, du ellers har haft nemt ved, f.eks. at lave mad, læse lektier og gå til fest. Du kan således miste lysten til at gøre, hvad du ellers kan lide.

Efter overgrebet kan du også blive bange for ting, du ikke før har været bange for, f.eks. folk der går bag dig på gaden, lyde, mørke, at være alene hjemme og at lægge dig til at sove. Du kan også blive i tvivl om, hvem du nu kan stole på.

Oplevelserne kan for nogle være så voldsomme, at de ikke kan genkende sig selv. De tror, at de er ved at miste kontrol over sig selv. Det skyldes, at de er bragt ud af ligevægt, og det er ikke en unormal tilstand efter et overgreb.

Denne tilstand er kun midlertidig, forbigående og kan opleves meget forskellig fra person til person.

Hvor længe varer det?

Dagligdagen kan for en tid blive svær at håndtere, og du kan blive bange for, at du aldrig får det bedre igen. Men det gør du. De ubehagelige følelser og tanker vil variere både i styrke og varighed. Nogle oplever, at de forsvinder hurtigt, andre slås med dem i længere tid, og for nogle kommer det i bølger.

Nogle kan i en periode efter overgrebet have det så svært, at de har brug for at holde helt eller delvis fri fra arbejde og studier. Andre genoptager i løbet af nogle få dage deres vante dagligliv.

Hvordan passer du på dig selv?

Hvis du er chokeret og bange, gælder det om at passe på dig selv og være opmærksom på, hvad du har lyst til og ikke har lyst til. Det kan i en periode være meget anderledes, end hvad du er vant til. Du kan f.eks. have behov for at trække dig tilbage og være sammen med få mennesker, eller du kan have behov for at være omgivet af mange mennesker.

Hvis du er ude af balance, kan du have brug for at have mere kontrol over tingene end ellers. Derfor bør du undgå at bringe dig i uoverskuelige situationer eller udsætte dig for situationer, hvor du bliver stresset eller bange.

Hvis du på den anden side helt isolerer dig, eller gang på gang beskæftiger dig med, hvordan du har det, kan overgrebet komme til at fylde for meget i dit liv. Det kan gøre det svært at vende tilbage til dit almindelige liv. Men du skal heller ikke tvinge dig selv til at gøre alt, som du plejede. Hvis du f.eks. er blevet bange for mørke, er det ikke tegn på svaghed at have lyset tændt, når du skal sove.

At tale med andre

Når man har været udsat for et seksuelt overgreb, kan det være svært at fortælle, hvad der er sket. Det er ofte forbundet med stor skam, og du er måske bange for, hvordan andre vil reagere.

Men det er vigtigt, at du taler med nogen. Det kan lette at fortælle, hvordan du har det.

For de fleste er det mest trygt at tale med deres familie og nærmeste venner. Du skal vælge, hvem du helst vil tale med og huske, at du ikke behøver gå i detaljer. Du kan nogle gange nøjes med at fortælle, at du har været udsat for et overgreb. Derved får du også forklaret andre, hvorfor du måske virker anderledes, end du plejer.

Omgivelsernes reaktioner

Reaktionerne fra ens omgivelser kan være forskellige og uventede – både i positiv og negativ retning. Du kan møde forståelse og opbakning fra nogle, du ikke havde regnet med. Andre kan reagere uforstående eller selv blive meget berørte.

De fleste vil som regel gerne hjælpe, men nogle kan være usikre på, om de gør det rigtige. Derfor kan du opleve, at nogle gør for meget og andre for lidt. Det kan nogle gange hjælpe at fortælle dine omgivelser, hvordan du har brug for at blive støttet.

Seksualitet 

Mange oplever at forholdet til sex ændrer sig i tiden efter et overgreb, og det gælder uanset om der er en fast partner eller ej. Nogle har i tiden efter overgrebet slet ikke lyst til sex, andre kan have lyst men vil gerne tage det stille og roligt og gå forsigtigt frem eller oplever måske smerter i forbindelse med sex. Andre oplever at blive mere seksuelt opsøgende og måske føle en trang til at generobre sin seksualitet eller bruge sex til at forsøge at udviske overgrebets betydning. Nogle oplever at væmmes ved deres egen eller andres kroppe, mens andre har svært ved at mærke egne grænser. 

Der findes ingen rigtig måde at reagere på. Det vigtigste er at prøve at mærke, hvad der føles godt og ikke føles godt, og at du ikke presser dig selv til at skulle blive klar til sex. Det kan godt tage tid, og det er okay!

Hvis du har en partner, kan det være en god idé, at du fortæller om, hvordan du har det. Det kan være vigtigt at fortælle, at det er situationen og ikke partneren, der er grunden til forandringerne. Sammen kan I måske løbende tale om, hvilke former for intimitet, der er rare og føles trygge for jer begge.

​