CKI tager sig af behandling af voksne fra og med 18 år.
Udredning og behandling af børn og unge under 18 år varetages af Kompetencecenter for Kønsidentitet hos Børn og Unge.
Henvisning
Du kan ikke selv henvende dig direkte til os, men skal henvises af din praktiserende læge eller psykiater, hvis du har ønske om at komme i behandling for kønsidentitetsforhold, eller hvis du har brug for sundhedsfaglig hjælp til at få afklaret forhold omkring kønsidentitet.
Når vi har modtaget din henvisning, kan du indkaldes til en indledende samtale.
Følg dette link for at læse mere om den indledende samtale og anden information inden dit første besøg
Personalet i CKI har, som alle andre i sundhedsvæsenet, tavshedspligt, så du kan trygt fortælle, hvordan du har det. Jo mere vi ved om dig, desto bedre kan vi hjælpe dig.
Koordinering af forløbet
Hvis du kommer i forløb i CKI, vil størstedelen af dine samtaler blive afholdt i CKI, og behandlingsforløbet koordineres herfra.
Teamet
Teamet, som er tilknyttet CKI er multidisciplinært og består af fagspecialister fra alle involverede specialer og behandlingsformer.