Ved at analysere et EKG kan man sige noget om hjertets rytme, hjertemusklens størrelse/tykkelse, og om hjertemusklen er belastet.
Undersøgelsen er hurtig. Den tager kun få minutter og er ikke forbundet med ubehag. Ved optagelse af EKG’et skal barnet/den unge ligge ned med bar overkrop, og uden strømper. EKG’et udføres ved at placere 6 klistermærker (elektroder) på barnets/den unges brystkasse, samt en elektrode på hver arm og på hvert ben – i alt 10 elektroder.
Selve optagelsen af hjertets elektriske impulser kan forstyrres af anden muskel uro, hvorfor barnet/den unge skal ligge så stille som muligt i de 20 sek., selve optagelsen finder sted. Derefter fjernes elektroderne. Der er dog nogle børn og unge, der syntes, at det niver lidt at få taget elektroderne af.