Forskning og udviklingsprojekter foregår inden for flere af CSS's og CIMD's diagnoser,
herunder projekter om ny medicinsk behandling af medfødte stofskiftesygdomme,
opbygning af kliniske databaser – bl.a. i samarbejde med tilsvarende klinik i
Århus -, rapportering til allerede eksisterende kliniske databaser (alle
internationale), samt udvikling af behandlingsprotokoller med fokus på akut
behandling. Udover aktiv brug af personlige kontakter i ind- og udland deltager
Center for Sjældne Sygdomme i flere internationaler netværk, bl.a. om udredning
af skeletsygdomme, kromosomsygdomme, bindevævslidelser og medfødte
stofskiftesygdomme. CSS og CIMD deltager endvidere i flere internationale ekspertgrupper
om konkrete sygdomme. CIMD er akkrediteret medlem af ERN (European Reference Network for Hereditary Metabolic Disorders).
CSS og CIMD har ansvar for at sikre gennemførelsen af flere udviklings- og
forskningsopgaver, information og undervisning. Det inkluderer følgende:
- Protokolskrivning
- Udarbejdelse af informationsmateriale
- Sikre optimale kommunikationsveje
- Undervisning, herunder som eksempler undervisning
ved uddannelsen af speciallæger og undervisning af mere oplysende/vejledende
karakter på fx lokale børneafdelinger
- Forskning, eksempelvis inden for kliniske
observationer, biokemi, molekylær-genetik, neonatal screening og klinisk
afprøvning af lægemidler.
Afprøvning af lægemidler foregår i afprøvningsenheden for sjældne sygdomme på Bispebjerg (BBH) i et samarbejde med Dantrials og Zelo-enheden.