Fysiske besøg
Ved besøgene er det muligt at møde læge, fysioterapeut, ergoterapeut og pædagogisk psykologisk rådgiver alt efter aktuelle problematikker. Der er også mulighed for samtale med en socialrådgiver (til børn og unge under 18 år) og en diætist, hvis vi har aftalt det på forhånd.
Vi fokuserer specielt på tidspunkterne i livet med de største omvæltninger som ved diagnose, start i skole, overgang til voksenalder, flytning hjemmefra eller flytning fra et bosted til et andet.
Tilknytningen kan fortsætte livslangt.
Online besøg
Et fysisk besøg kan ved behov i stedet foregå online.
Telefonisk, skriftlig eller online rådgivning
Der er udover besøgene mulighed for rådgivning telefonisk, online eller via mail hos alle klinikkens fagpersoner. Herunder er der tilbud om samtale med pædagogisk psykologisk rådgiver om det at være forældre til et barn med Rett syndrom og med socialrådgiver om overgangen fra barn til voksen i det kommunale system.
Læs mere