POST er Nordens største børnekræftafdeling. POST behandler børn og unge med kræft, alvorlige blodsygdomme og immundefekter samt børn og unge, der skal gennemgå stamcelletransplantation.
POST’s overordnede mål er at forbedre helbredelseschancerne for børn og unge med kræft og forbedre behandlingen og rehabiliteringen, så de helbredte børn og unge hurtigt kan vende tilbage til et normalt liv efter helbredelse. Behandling sker i samarbejde med andre børnekræftafdelinger i Danmark, Norden og Europa.