I nogle tilfælde kan det være af stor betydning at få andre øjne til at vurdere et barn, som trods behandling vedbliver med at have lungeproblemer. Det kan dels være at få afklaret om diagnosen er korrekt og dels fordi man ønsker en vurdering af, om der er andre behandlingsmuligheder.
Klinik for Børn og Unge med Lungesygdomme modtager hvert år mange børn fra hele landet til second opinion med henblik på klinisk vurdering, yderligere diagnostiske undersøgelser eller blot "for en sikkerheds skyld".
Henvisning til second opinion på Klinik for Børn og Unge med Lungesygdomme på Rigshospitalet sker via den lokale børneafdeling.